Datter af alt der gror, vand og ild og jord…

“Pocahontas II: Rejsen til England” var en af de første fortsættelser, som Disney producerede direkte til hjemmevideomarkedet. Siden “Aladdin”-fortsættelsen “Jafar vender tilbage” udkom i 1994, har Mickey Mouses hjemstavn spyttet et hav af videofortsættelser ud, men på stående fod kan jeg ikke nævne én eneste virkelig vellykket af slagsen. Det er immervæk tydeligt, at det er Disneys B-hold, der bliver sat til at lave disse skrabede discountproduktioner – vel at mærke med markant færre penge og arbejdstimer at gøre godt med end det privilegerede A-hold, som laver de store, kostelige spillefilm til biograferne.

Men ud over at spare på pengene, sparer B-holdet tydeligvis også på de kreative kræfter. Den første “Pocahontas” er langtfra en af Disneys bedste biograffilm – man savnede mere kød på både historien og karaktererne. Men sammenlignet med sin fortsættelse fremstår den første “Pocahontas” som en genial genreklassiker i “Pinocchio”-klassen. “Pocahontas II: Rejsen til England” starter, hvor forgængeren slap. Midt i Nordamerikas smukke naturomgivelser savner høvdingedatteren Pocahontas sin elskede John Smith – den elskværdige, engelske kaptajn, som hun faldt pladask for i den første film. Men under et opgør med den magtsyge guvernør Ratcliffe og hans soldater lader det til, at den heroiske Smith falder i døden hjemme i London. Ovenpå den sørgelige nyhed drager Pocahontas til England, hvor hun oplever noget af et kulturchok og langsomt forelsker sig i en anden brite, John Rolfe.

Jeg ved, at mange “Pocahontas”-fans blev direkte forargede over, at Disney lod den helgenagtige høvdingedatter indlede et forhold til en anden end den folkekære John Smith. I virkelighedens verden blev Pocahontas dog gift med John Rolfe, og jeg købte alligevel aldrig Smith og Pocahontas’ romance i etteren, så Rolfe og Pocahontas’ forelskelse gik mig slet ikke på. Det var der til gengæld mange andre ting, som gjorde.

Først og fremmest er “Pocahontas II: Rejsen til England” fuldstændig blottet for momentum. Man spørger tit sig selv, hvad katten filmen egentlig vil. Selv lige efter at have set den havde jeg allerede glemt, hvad Pocahontas egentlig lavede i London. Hun var vistnok på en eller anden form for charmeoffensiv, der skulle overbevise den engelske konge om at indgå et tættere samarbejde med Pocahontas’ indianske landsmænd, men det føles, som om hun hele tiden enten grublede over den forsvundne Smith eller om det mon var okay, at hun blev varm på Rolfe. Gab. I denne omgang fremtvinger Pocahontas’ dyrevenner ikke engang ét træk på smilebåndet, de elendige sange ville ikke engang have en chance i det danske MGP, og der hostes ikke op med bare én nævneværdig overraskelse. Filmen varer blot 73 minutter, men den føles mindst dobbelt så lang.

Filmens eneste virkelig mindeværdige karakter er Pocahontas’ indianske bodyguard, Tomocomo, som ikke har nogen replikker… Måske fordi det er virkelig let at relatere sig til en person, der praktisk talt aldrig reagerer på det, der sker undervejs. Og når en ubevægelig, tavs kæmpe er den mest interessante figur i en film, ved man, at noget er helt galt. Jeg må dog tilstå, at “Pocahontas II: Rejsen til England” var en hel del flottere, end jeg havde frygtet. Filmens bagmænd havde jo kun håndører at gøre godt med i forhold til de animatorer, som lavede den første “Pocahontas”-biograffilm. Det ændrer dog ikke på, at der under filmens blot relativt flotte overflade ikke er noget at råbe hurra for.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 1.78:1. Dengang “Pocahontas II: Rejsen til England” i sin tid udkom, eksisterede hverken Blu-ray eller dvd, og Disney havde umiddelbart kun planer om at udgive filmen på det nu afdøde VHS-format. Derfor var jeg ret spændt på at se, hvordan filmen ville tage sig ud i 1080p, men billedsiden kan sagtens bære at blive vist i HD. Filmen er ikke tilnærmelsesvis lige så flot som etteren, men det skyldes selvsagt ikke transferet, men det faktum, at tegnerne ikke fik særligt mange penge at gøre godt med. Samtlige farver gengives perfekt, kontrasten er solid, og jeg bemærkede hverken snavs, støj eller glorier. Transferets eneste skavank forekommer i de få scener, hvor computereffekter indgår (sædvanligvis når skibene sejler på havet), for computereffekterne er tydeligvis blevet skabt i en meget lav opløsning, hvilket giver anledning til nogle lettere slørede billeder og vibrerende, digitale linjer (et fænomen kendt som aliasing).

Audio

Diskens engelske DTS-HD Master Audio 5.1-lydspor er hæderligt, men intet særligt. Lydsiden bærer også præg af, at filmholdet havde relativt få penge at gøre godt med, men “Pocahontas II: Rejsen til England” lyder nu også ganske godt for en film, der oprindeligt var udset til udelukkende at udkomme på VHS. Både musikken, replikkerne og lydeffekterne kommer klart igennem, og musikken folder sig ganske nydeligt ud via samtlige højtalere. Den auditive atmosfære er en smule mangelfuld til tider, men de få panoreringer fungerer ganske godt. Her er også et dansk Dolby Digital 5.1-lydspor. De danske skuespillere leverer deres replikker med en entusiasme, som filmen slet ikke fortjener.

Ekstramateriale

“Little Hiawatha” (9 min.) er en sød lille Disney-kortfilm fra 1937, som er banelængder bedre end “Pocahontas II: Rejsen til England”. Derudover er her en kort video (6 min.), som hurtigt opremser hele historien i “Pocahontas II: Rejsen til England”. Det er da meget betænksomt af Disney at inkludere dette lille klip, så man aldrig behøver at spilde 73 minutter på at gense den komplette film. Derudover er her en reklame for Disneys 3D-udgivelser (hvor “Løvernes konge”-figurerne Timon og Pumbaa taler om 3D-fænomenet) samt trailere til “Modig”, “Klokkeblomst og vingernes hemmelighed”, “Beverly Hills Chihuahua 3”, “Planes” og BD-udgivelsen af “Askepot”.