Fut fut, nu er julen kommet, eller i hvert fald årets store julefilm. Den hedder “Polar-Ekspressen” og er fra en af Hollywoods store mainstreaminstruktører, Robert Zemeckis. “Polar-Ekspressen” er en filmatisering af Chris Van Allsburgs populære børnebog af samme navn. Handlingen er simpel og forudsigelig, men som i bogen er det lige så meget de stemningsfulde billeder, der skal betage os.

Tendensen med at filmatisere populær børnelitteratur er stigende i Hollywood, og det virker derfor oplagt, at Van Allsburgs bog om “Polar-Ekspressen” er blevet filmatiseret. Bogen er som sagt en børnebog og filmens til-og-fra-kort må også tilskrives børnene. Det her er børnenes univers, og de voksne er reduceret til uforstående personer, som ikke kan se sandheden, da de ikke tror på julemanden og alt hvad det indebærer. Her eksisterer ikke begrebet: ”Du skal ikke tro. Du skal vide.” Tværtimod. Så længe du tror er der stadig håb. Vores hovedperson er begyndt at tvivle på julemanden, og derfor stopper Polar-Ekspressen ved hans hus, for at tage ham med til julemandens hjem på Nordpolen.

Der er andre børn ombord, som også er kommet i den alder, hvor tvivlen begynder at melde sig. Selve turen til det forjættede land er en smule triviel, men Robert Zemeckis er en instruktør, som kan sit håndværk. Selvom det ikke ligefrem er vildt ophidsende eller uhyggeligt, at en piges togbillet flyver ud ad vinduet i høj fart, og vores hovedperson skal få den tilbage, inden den søde pige bliver smidt af toget, så får Zemeckis alligevel almindelige og ufarlige situationer til at være ganske underholdende og relativt spændende. Det er selvfølgelig også begrænset, hvor farligt det er at køre med tog. Vejen til Nordpolen byder dog på lidt farligere veje end en normal tur med DSB. ‘Gletcher Dybet’ er tilfældigvis verdens stejleste nedkørsel, så her er der dømt rutschebanetur. Rutscheture får vi i flere afskygninger gennem filmen, og de virker en anelse påklistrede og minder om de klassiske 3D-ture, som enhver arkadehal eller forlystelsespark med respekt for sig selv rummer.

Handlingen og historiens morale med at tro kan flytte bjerge er ikke videre fantastisk, men det er billederne og stemningen i filmen til gengæld. Der er en yderst behagelig varme i billederne, og det emmer af hygge i togkupeen og julemandens by. Lydsiden bidrager med alle de klassiske julehits, som vi traditionen tro kender, og filmen nærmest stråler af juleglans uden at blive selvhøjtidelig.

Zemeckis har villet genskabe de smukke illustrationer fra bogen på behørig vis. “Polar-Ekspressen” er derfor lavet med processen motion-capture, hvor skuespillerne filmes digitalt, for derefter at blive manipuleret i computeren. Motion-capture skaber mere realistiske mennesker, som normalt er animationens sværeste opgave. Karaktererne i filmen er dog stadig en anelse tunge i bevægelserne, men det er småting. Ansigterne er yderst detaljerede og meget livagtige. Tom Hanks spiller flere roller i filmen, og han er let genkendelig. Den danske version har valgt at bruge forskellige personer til at lægge stemme til de mange roller, som Tom Hanks har i den originale version. De danske stemmer er velvalgte, og efter noget tid glemmer man helt, at man ser Tom Hanks tale blændende dansk.