Imbecil underholdning for festafhængige drengerøve

Mens jeg så den festfyldte (men langtfra festlige) “Project X”, kom jeg pludseligt i tanke om den amerikanske version af tv-serien “Skins”, hvori man i begyndelsen introduceres for en teenagepige, der går igennem en festende folkemasse på et diskotek med neonlys, høj musik, dunkende rytmer og livlig dans. Hun går roligt op på balkonen og kaster sig derefter ud for at begå selvmord. Som film vakler “Project X” nemlig også på en skillelinje mellem lalleglade festløjer og en katastrofe. Desværre ender filmen som det sidste.

Thomas er ikke populær. Selv hans egen far kalder ham for en taber, og hans eneste venner er den sortklædte særling Dax, den overgearede Costas og den nørdede tyksak JB. Det er Thomas’ fødselsdag, hvilket – ifølge Costa – er den perfekte undskyldning for at holde en kæmpemæssig fest, der skal cementere deres status som seje high school-fyre. Men det, der begynder som en lille komsammen, ender som et brag af en fest, der skaber ren anarki i hele området.

“Project X” er som en meget lang episode af et MTV-program med en masse letpåklædte eller nøgne pigebørn. Efter ti minutter kan det ikke overraske nogen, at filmen er produceret af Todd Phillips – manden bag film som “Tømmermænd i Bangkok” og “Road Trip”, der ikke ligefrem kan krediteres for at have fremmet kvindesagen. Faktisk er “Project X” så nedgørende over for kvinder, at man endnu en gang kan undre sig over, hvordan den kvindelige anatomi kan være så spændende, at man har behov for halvanden times vulgære og platte jokes om emnet.

Selvom det kan virke forfriskende ikke at blive prædiket for, går “Project X” alligevel for langt med sin amoralske væremåde. Når hovedpersonen fodres ecstasy-piller med den forklaring, at de vil gøre ham langt mere frisk, bedre og sjovere, er det svært ikke at blive en smule forfærdet. I “Project X” er det vigtigste nemlig at være cool – koste hvad det vil. Selvom Thomas bortødsler alle de penge, der ellers var afsat til hans videregående uddannelse, og selvom hans fremtid smadres, er hans far alligevel stolt af ham, for han troede slet ikke, at sønnike havde det i sig… evnen til at præstere noget så total sejt som en hæmningsløs fest. Det er åbenbart langt bedre end en egentlig fremtid.

Filmens hjemmevideoæstetik virker heller ikke, og sidehistorien om genboen, der beder drengene om at skrue ned for støjen, da han både har kone og spædbarn, kommer hurtigt til at ligne en historie om uhyggelig chikane. I det hele taget har “Project X” mange afstikkere til gysergenren. Når det hele begynder at gå galt, kunne filmen have taget en dyster og mindre forudsigelig drejning. På et tidspunkt gemmer en af drengenes “sikkerhedsvagter” sig endda i genboens hus, mens han taler om, hvad han vil gøre ved dem som hævn. Disse potentielt interessante afstik bliver dog fuldstændig ignoreret af filmens spillefilmsdebuterende instruktør, Nima Nourizadeh, som kommer fra musikvideobranchen.