Dybt godnat

Selv gysergenrens værste fadæser såsom “I Still Know What You Did Last Summer” og “Pulse” fremtvang i det mindste få kvadratcentimeters gåsehud eller ét enkelt voldsomt spjæt. Men selv ikke den ucensurerede udgave af “Prom Night”, som denne Blu-ray indeholder, får nogensinde seeren til at skrige, svede eller endda gispe. Som om det ikke var nok, at hver eneste scene synes tyvstjålen fra adskillige andre gysere, så er tempoet så sløvt, at man altid er på forkant med historien. Volden er mådeholden og kortvarig, der optræder stort set intet blod, og flere af de dansende statister får mere spilletid end skurken. Var filmmagerne mon klar over, at de var i færd med at indspille en gyser?

Ja, havde fortællingens psykopatiske seriemorder forfulgt heltene med en buket roser i hånden i stedet for en skarpsleben kniv, havde “Prom Night” formentlig været nøjagtig lige så skræmmende, som den er nu. Men antagonisten, Richard Fenton, er desværre ikke armeret med planter, hvilket i det mindste ville have gjort filmen alternativ og sjov. Fenton er besat af gymnasiepigen Donna, hvis familie Fenton mere eller mindre udryddede tre år før det skolebal, som er historiens omdrejningspunkt. Donna har naturligvis stadigvæk mareridt om den frygtelige massakre, men gudskelov blev Fenton fanget. Uheldigvis undslipper han fra fængslet efter adskillige års varetægt og drager mod det gigantiske hotel, hvor Donna og klassekammeraterne holder dimissionsfest.

Det lyder, som om der er lagt i kakkelovnen til en underholdende thriller i tilpas uhyggelige, klaustrofobiske omgivelser. Et kort resumé får “Prom Night” til at lyde som en ideel pærevælling af “Halloween” og “Die Hard”, og Donnas traumatiserende oplevelse giver filmmagerne mulighed for at lege med barrieren mellem virkelighed og drømme – en mulighed, der forspildes. Filmen, der er en genindspilning af Paul Lynchs blot forholdsvis succesrige “Prom Night” fra 1980, fortjener på ingen måde at blive sammenlignet med skelsættende mesterværker som “Halloween” og “Die Hard”. Netop de film bevirkede en revolution inden for deres respektive genrer, men “Prom Night” udgør egentlig bare en tandløs opsummering af gysergenrens værste og ældste klicheer.

Hver eneste gang en person glor i et spejl, dukker et eller andet (immervæk ufarligt) op i baggrunden. Derudover går den aldrig intimiderende Fenton jævnligt langsomt forbi kameraet og hyppigt lige hen til en uvidende gymnasieelev, før han drejer om i sidste øjeblik og forsvinder… Fentons handlinger forbliver så forudsigelige og tydelige, at al uhygge fordufter. Og som sagt afvikles sekvenserne også i et forbavsende langsomt tempo. Andre gysere har overlevet at være uoriginale ved at skrue op for farten og derved også intensiteten. Men enten satte folkene bag “Prom Night” deres lid til, at publikum aldrig havde set en gyser før, eller også var de sikre på, at noget andet end den fraværende uhygge ville redde filmen.

Og filmen bliver da også reddet lige på målstregen. “Prom Night” er ganske vist en uduelig gyser, men det unge ensemble, som dog langtfra brillerer, er lige præcis talentfuldt nok til at sikre, at man bliver mildt interesseret i de stereotype karakterers skæbner. Hen mod slutningen (filmens absolut bedste del) er der også tegn på, at “Prom Night” havde fungeret bedre, hvis alt forinden var blevet omskrevet, og hvis filmen i stedet var blevet rekonstrueret som en almindelig thriller. “Prom Night” er også enormt flot, men soundtrackets mange ulidelige popsange fjerner ofte opmærksomheden fra billederne. Desværre overdøver musikken aldrig de elendige replikker. Det var mere uhyggeligt at byde en partner op til dans til dimissionen, end det var at overvære denne metervare.

Video

Præsenteret i 1080p/AVC 2.40:1. Transferet er mere eller mindre pletfrit, og hverken komprimeringsfejl eller edge-enhancement forekommer nogensinde. Både kontrast- og farvegengivelsen er svær at sætte en finger på, og selvom billedet ikke altid er knivskarpt, og selvom detaljerigdommen sjældent er enorm, fremstår billedet aldrig tilnærmelsesvis sløret.

Audio

Udgivelsens Dolby TrueHD 5.1-mix udnytter slet ikke kanalnetværket lige så opfindsomt som de fleste nyere gysere. Hver enkel lydeffekt og replik kommer ganske vist klart igennem, dynamikområdet er forholdsvis stort, og panoreringerne er nydelige og forholdsvis usynlige. De musikalske indslag folder sig også godt ud via samtlige højtalere, men det føles, som om adskillige lydeffekter er blevet nedtonet for at forhindre lyden i at opnå en så markant auditiv slagkraft, at filmen formentlig ville have sikret sig en højere aldersgrænse i USA. Baghøjtalerne er forbavsende tavse under sekvenser, hvor flere subtile lyde i allerhøjeste grad ville have gavnet og styrket stemningen. Et godt, men skuffende lydspor.

Ekstramateriale

Instruktøren Nelson McCormick og skuespillerne Brittany Snow og Johnathon Schaech har sammen indtalt et kedeligt kommentarspor til filmen. Der bliver sjældent talt om, hvordan scenerne blev skruet sammen, og trioen holder mange (oftest lange) pauser og beskriver for tit, hvad der sker i filmen. Deltagerne skamroser primært hinanden og deres andre kollegaer, og Snow er især dygtig til at fyre komplet ligegyldige anekdoter af om sit forhold til sine medspillere. Man har også mulighed for at studere filmmagernes storyboards, mens filmen kører, men de dukker forholdsvis sjældent op, og sandsynligvis vil ikke engang filmens største fans finde dem interessante.

Skiven indeholder 8 minutters slettede scener og sølle 2 minutters fraklip, der alle er uinteressante. Nøjagtig lige så ligegyldige er diskens 36 minutters dokumentarer, hvori filmens bagmænd bl.a. diskuterer filmens kostumer og kulisser. Da McCormick begynder at diskutere filmens ‘metaforer’ og at sammenligne “Prom Night” med “Ondskabens øjne” og “Se7en”, bliver det svært at holde latteren tilbage. Trailere til “Hancock”, “Redbelt” og “Vantage Point” medfølger desuden, og hvis ens afspiller er koblet til internettet, får man adgang til endnu flere trailere via skivens BD Live-sektion, og man kan også stemme på ens foretrukne dødsscene fra filmen. Man har desværre ikke mulighed for at svare ‘ingen’. Videomaterialet præsenteres i 480p.

En anæmisk gyser

De senere år har Hollywood kastet sig over remakes af gyserklassikere som “Halloween” og “Texas Chainsaw Massacre”, og filmen “Prom Night” er det seneste skud på en noget medtaget stamme. Så godt som intet af originalen er dog tilbage, og fred være med det. Desværre er filmen udstyret med tandløse og navnlig blodløse gys, mens handlingen tørner derudad af gysergenrens retlinede snor.

“Prom Night” åbner på ægte gysermaner med en lille prolog, hvor gymnasiepigen Donna en tilfældig aften kommer hjem for at finde hele sin familie dræbt af en psykotisk morder. Morderen er dog ikke hvem som helst. Han er nemlig Donnas lærer, Richard Fenton, som selvfølgelig er blevet morderligt forelsket i den lille gymnasiegodte. Plottet leger her – som gysere gerne gør – med samfundets tabuer og i dette tilfælde gymnasiefantasier i et mere drabeligt lys. Selvom filmen ellers anstrenger sig for at fremtone anderledes fra mængden, og tematikken da også fremmanes mere indirekte, lader den moraliserende pegefinger sig ikke fornægte. Lærere og elever skal tage sig i agt for at lade deres forhold udvikle sig ud over skolens undervisning.

Spol knap tre år frem, hvor Donna mirakuløst synes at være ovenpå trods den traumatiserende oplevelse. Som et andet high school-drama står det store afslutningsbal for døren. Tilsyneladende er det den største aften i enhver amerikansk teenagers liv. Desto mere katastrofalt – synes filmen at ville fortælle os – er det, at lige præcis på denne dag viser det sig, at Fenton er sluppet ud af fængslet, og hvad værre er, at han selvfølgelig dukker op til ballet, hvor han med kniv i hånd langsomt arbejder sig igennem Donnas gymnasiekammerater. Hvad betyder det, at vennerne dør som fluer, når blot håret sidder og tænderne skinner som perler?

Filmens appel er øjensynlig primært rettet mod et kvindeligt teenagepublikum – hvilket kunne forklare yderligere, hvorfor filmen i perioder læner sig tungt op ad teenage-komedier med lesbiske gymnastiklærerinder og pudrede næser. Måske derfor forsøger filmen også at undgå flere af de typiske gysertemaer. Ganske vist er sex oppe at vende, men i det mindste slipper vi for det sædvanlige lighedstegn mellem sex og død, som ellers præger de fleste amerikanske gyserfilm. De traditionelle scener med topløse kvinder for garderhusarerne og andre teenagedrenge er udeladt, og er noget tamt blevet erstattet af følsomme mænd og pigefnidder.

I stedet for at opgradere splattet fra originalen, som remakes og sequels gerne ynder, har folkene bag desuden valgt at nedtone mængden af blod og åbne sår. Selvom det er sympatisk, at filmen går uden om den ellers så populære trend med den bloddryppende torturporno, har man i takt med det nedtonede voldsorgie ikke formået at opjustere gyset på anden vis. Selvom klipningen er effektiv, glider handlingen frem efter en skematisk skabelon, så de store chok udebliver. Gys og spænding udhules samtidig af filmens tendens til at beskæftige sig lidt for meget med high school-intriger.