Når de rige teenagere fester løs for mors og fars penge, skal der ikke mangle noget. Det flyder med sprut, stoffer, sex og hurtige biler i en verden, hvor næsten alt kan købes på kreditkort. Det er dog ikke det hele, der er fryd og gammen – der skal ikke ridses meget i lakken før glamour og bling-bling bliver erstattet af nogle dystre skæbner og triste liv i “Rich kids”.

Omdrejningspunktet for fortællingen om de ni unge mennesker er den 20-årige Simons fødselsdag. Mor og far har naturligvis glemt at ringe og ønske tillykke fra New York, så stakkels Simon er helt alene hjemme. Han har dog fået et kreditkort, og med det i hånden inviterer han vennerne til fri bar på det hippe undergrundssted Edge.

I bedste mockumentary-stil bliver de unge interviewet og giver os deres holdninger til emner som magt, penge, sex og kærlighed, flankeret af scener fra deres liv og natten på Edge. Ældst af de unge er Marc, der med en alder på 26 fører an i udskejelserne. Han formøbler 3 millioner kr. om året af sin fars penge på sprut, biler og stoffer, og lever som flere af de andre et ensomt liv, hvor det eneste, der tæller, er hvor mange baner coke, der er tilbage til at komme gennem resten af natten. Den yngste af drengene i gruppen er den 19-årige Alexander, der egentlig er meget fornuftig, men alligevel lader sig presse til at tage stoffer for at følge trit med de andre. Hans far er dommer, og heldigvis kan farmand hjælpe ham ud af alle de problemer, hans behov for at være en del af fællesskabet fører med sig.

Pigerne i gruppen accepterer, at det er mændene, der har magten, og de sætter sig gerne til salg til højestbydende. Sex er upersonligt, kærlighed en fremmed ting, og de unge pigers kroppe ikke mere værd en en liter letmælk i Netto.

Bag det hele møder vi sporadisk forældrene, der enten er fraskilte, fraværende eller uvidende om deres børns udskejelser. De unge er vant til at få deres vilje med alle midler, som den 17-årige Sofie, der lader sig udstille i et pornoblad, da hendes mor forbyder hende at blive model, før hun er færdig med gymnasiet.

Der er ikke nogen tvivl om, at de problemer og mennesker, der beskrives i “Rich Kids”, er ganske virkelige, omend noget overdrevne. Beskeden er allerede trængt igennem efter de første ti minutter, og vi behøver ikke se en 20-årig knægt bunde en flaske vodka for at forstå, at de her stakkels rige børn har det hårdt, og at livet ikke er nemt, bare fordi man har penge på kontoen. Men netop fordi vi allerede ved, hvad filmen vil vise os med det samme, og hvor vejen, de unge tager, fører hen, går filmen hen og bliver utroværdig. Man bliver som tilskuer hurtigt mere eller mindre ligeglad med, hvor travlt de har med at ødelægge deres liv oppe på lærredet. Vi behøver ikke se bjerg efter bjerg af kokain eller endeløse rækker af tomme sprutflasker for at forstå, at ungerne er langt ude.

De få tidspunkter hvor “Rich Kids” bliver interessant, er de steder, hvor man tillader filmen at få lidt mere dybde, som i de få scener hvor forældrene optræder, eller hvor oprigtige følelser kommer frem. Det er der alt for lidt af, og derfor bliver vores kendskab til dem filmen handler om, lige så overfladisk som de er.