Romance & Cigarettes
Navnet Nick Murder emmer af råt gangsterlir fra 40’erne, men tilhører i dette tilfælde en fedladen, storrygende mand i Queens, New York. Nick Murder er gift med Kitty og har ved siden af en affære med Tula, som er en rødhåret og sexsnakkende ekspedient i en butik med frækt undertøj. Da Kitty opdager affæren bryder musicalen løs og herefter er alt fra de tre døtre, politimænd, arbejdsvennen Angelo, Kittys Elvis-fikserede fætter og diverse naboer på syngende vis blandet ind i sagen. Nick Murder må gøre op med sig selv, hvem han vil have – og se om det overhovedet er muligt at vinde konen tilbage igen.
Baggrunden for manuskriptet går tilbage til optagelserne til Coen-brødrenes “Barton Fink” fra 1991. Her sad John Turturro i mange af filmens scener foran en skrivemaskine, og han besluttede sig for at skrive en rigtig tekst ud fra teorien om, at det ville gøre “Barton Fink” mere ægte. Det han skrev, blev starten på manuskriptet til “Romance & Cigarettes”, først og fremmest inspireret af sangen “The Man Without Love”.
Når man hører den historie, forstår man bedre det, der er filmens hovedproblem, nemlig den manglende struktur i fortællingen og en slutning, der virker meningsløs. Filmen er en besynderlig samling af scener, der hver for sig kan have deres charme. Det er fedt at se Christopher Walken rulle sig ud som en – selvfølgelig – dansende Elvisfan, der udtrykker sig verbalt gennem titler fra The Kings store repertoire. Og man bliver revet med af de mange gode hits, der dominerer filmens lydside. Men uanset hvad, så mangler filmen en god historie og troværdige karakterer, som man kan føle noget for.
Alle skuespillerne giver dog deres bedste i rollerne, og hvis man er til skæve karakterer og sorte samtaler, så er det her, at filmen henter sine få stik hjem.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
