Effektiv action under den afrikanske sol

Biljagter i højt gear, hæmningsløse skuddueller, politiske intriger, pæne helte og snerrende skurke. Det er her alt sammen i Daniel Espinosas “Safe House”, der tager alt, hvad der er godt ved actiongenren, og sammensætter det i 114 effektive og energiske minutter.

Den unge CIA-agent Matt Weston er lidt træt af det hele. Han arbejder i et såkaldt safe house i Sydafrika, hvor bureauet opbevarer deres fanger, inden de transporteres videre. Problemet er, at der aldrig er nogen fanger. Faktisk sker der ingenting. Matt håber snart at blive forflyttet til det mere spændende kontor i Paris, hvor hans smukke kæreste snart skal starte på et nyt job, men det virker desværre ikke, som om det kommer til at lykkes. Heldigvis sker der en dag omsider noget i hans safe house: Den berygtede manipulator og spion Tobin Frost er blevet fanget og skal nu forhøres på Matts arbejdsplads. Men pludseligt bliver huset angrebet, og Matt må flygte sammen med Tobin gennem Johannesburgs gader for at bringe ham til CIA’s hovedkvarter, så retfærdigheden kan ske fyldest. Spørgsmålet er nu bare, hvad der i virkeligheden er retfærdigt, og hvem der er den egentlige skurk i foretagendet.

“Safe House” leverer en god gang action med nok energi til at tryllebinde selv dem på de bagerste sæder i biografen. Filmens effektivitet skyldes ikke mindst den rystende og realistiske kameraføring gennem Johannesburgs gader og stræder – en by, man ellers ikke ser så meget til på film. Således kan “Safe House” klassificeres som en eftertrykkelig omgang action for intelligente drengerøve, for selvom “Safe House” leverer den suspense, den lover, er det samtidig en begavet film, der forsøger at puste nyt liv i spiongenren, sådan som “The Bourne Identity” gjorde det tilbage i 2005. For det meste lykkes det den.

Svenske Espinosas helt store scoop i “Safe House” er sine to hovedroller. Denzel Washington og Ryan Reynolds har den helt rette kemi som den umage duo, der lægger ud med blot at have foragt for hinanden, men som langsomt udvikler en gensidig respekt, der naturligvis får Reynolds’ Matt Weston til at se sine arbejdsgivere i et helt nyt lys, som det hører sig med i denne slags film. Lykkeligvis spiller Washington og Reynolds deres roller så overbevisende, at det på intet tidspunkt virker lige så fortærsket, som det jo i virkeligheden er. At Denzel Washington portrætterer den manipulerende Tobin Frost med en bidende kant er ingen overraskelse. Den mand har været en skæppeskøn skuespiller i utallige år, mens Reynolds derimod nærmest er låst fast i et image som en fotogen skuespiller, der i virkeligheden ikke kan så meget. På trods af (mere end) overbevisende præstationer i film som “Buried” og “The Nines” er han stadig alt for undervurderet. Måske kan “Safe House” give ham det boost, han har brug for? Man kan kun håbe.

Desværre går “Safe House” sommetider lidt for meget efter bogen. Det er for eksempel relativt nemt at se igennem alle plotmekanismerne og få øje på filmens hovedskurk eller – som førnævnt – regne ud, hvordan forholdet mellem Tobin Frost og Matt Weston kommer til at udvikle sig. Måske bliver det forudsigeligt, men en spionfilm uden strukturelle regler er lidt som en romantisk komedie uden nogen konflikt i de sidste tyve minutter: Det bliver formålsløst. Det ville dog have passet filmen, hvis den ikke havde inkluderet kærlighedshistorien mellem Matt Weston og hans franske kæreste. Den virker påklistret og overflødig i en ellers forholdsvis fedtfattig film.