Find plottet

Hollywood har mange penge at lave film for. Rigtig mange. Og det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at vi i denne europæiske del af verden end ikke har noget, der bare ligner de sammen midler til rådighed, og det er ikke mindst derfor, at man bliver nødt til at få de ting til at fungere, som ikke er så afhænge af penge.

Men det er netop også det, der undrer mig så meget ved en film som den belgiske “Sammys store eventyr”. Når filmen så gerne vil konkurrere med Pixars nyklassikere, hvorfor sørger man så ikke i højere grad for, at alle grundvilkårene for en stærk fortælling er til stede?

Beretningen lyder ellers umiddelbart lovende nok: Den lille havskildpadde Sammy fødes på en strand i Californien, men indleder allerede fra første dag sit liv på farefuld vis. En fugl snupper ham med næbbet, og hurtigt følger de sædvanlige kaotiske flyvninger, som vi kender fra film som “Find Nemo”. Han overlever selvsagt prøvelsen og må efterfølgende udforske havet og møde nye skabninger – gode som mindre gode – mens han opdager livet og gentagne gange udsættes for livstruende oplevelser.

Hvad fortællingen imidlertid mangler så gevaldigt er en eller anden retning eller mål, der kan få os involveret i filmen. En af Pixars styrker er, at de sædvanligvis netop er gode til at udtænke vedkommende beretninger med klare målsætninger. “Find Nemo” handler om faderens og sønnens fælles kamp om at finde hinanden igen, “Wall•E” fortæller om den lille robots søgen efter EVE, og “Op” centrerer om Carl Fredricksens forsøg på at nå til Paradise Falls. Filmenes skjulte fortællinger og egentlige hovedtemaer om opvækst, kærlighed, drømme osv. kommer snigende ind ad bagvejen så stilfærdigt, at man først knap nok bemærker det.

Omvendt er det imidlertid med “Sammys store eventyr”, som fra starten fuldstændig mangler en målsætning eller omdrejningspunkt, der kan indfange vores interesse. I stedet sidder man lidt fraværende og semiunderholdt tilbage, mens forskellige episoder afløser hinanden, og filmen giver ikke én nogen særlig grund til, hvorfor man skulle være synderligt interesseret. Nær sidste akt begynder kærligheden til hunskildpadden Sally at være hovedemnet for filmen, men det er alt for sent i handlingen til at få os involveret, og romancen udvikler sig ret trivielt. En sidste forhindring, der skal introducere lidt dramatik, ringer særlig falsk i forhold til karaktererne.