Samson og Sally
Udgivet 3. okt 2007 | Af: El vez | Set på DVD
I moderens fortællinger om legenden Moby Dick, har den lille hvide Samson et stort forbillede, men det bliver mest ved snakken, da Samson selv som regel er den første til at stikke halen mellem benene, når der er de mindste tegn på fare. Efter en uoverensstemmelse med Sally, beslutter hans sig dog for at drage ud på en lang rejse for at vise sit værd og for at finde ud af, om legenderne om Moby Dick taler sandt.
Vi har dog stadig med en kær og flot fortælling at gøre, der sammen med “Valhalla” var med til at vise gode takter for dansk animationsfilm op gennem 80’erne.
“Samson og Sally” er en anbefalelsesværdig lille børnefilm, der dog ikke har fået den ønskede behandling på dvd. Det er en skam udviklingen ikke er nået længere, end at vigtige udgivelser som denne bliver behandlet som et andenrangs-produkt. Havde dette været en dvd fra de tidlige 90’ere, kunne manglende viden om formatet måske forårsage en middelmådig billedbehandling, men i disse HD-tider må man virkelig undres over manglen på respekt, der nødvendigvis må være årsag til det utilfredsstillende resultat. Udeblivelsen af ekstramateriale er til at leve med, men når vi skriver 2007, kan grumsede non-anamorphic transfers ganske enkelt ikke forsvares. Det samme kan siges om de talrige forkerte oplysninger på dvd-coveret.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet