Kunne du dræbe et andet menneske, hvis det betød at det ville redde dit eget liv? Det er det interessante spørgsmål som “Saw” lægger op til, men trods en række gode takter er udførelsen desværre alt for tåbelig og konstrueret, plus at den lægger sig for meget op ad “Se7en”.

Hårdtpumpet og tomt”Saw” er skåret som en whodunnit-film, hvor der bliver lagt forskellige spor som røgslør ud. Bl.a. dukker Cary Elwes og Monica Potter op – de spillede vendekåber i de to James Patterson-filmatiseringer om detektiven Alex Cross, som blev portrætteret af Morgan Freeman. At lade de to optræde her er en udmærket ide, da det betager med en vis spænding: er de nu forgivende igen eller har de denne gang rent mel i posen? I en stor del af filmen virker overraskelsesmomenterne, men dog må det siges at være et svagt punkt når filmens psykopat har en letgenkendelig stemme. Akkurat som i et andet klon af “Se7en”, “The Bone Collector”, kan man takket være en afslørende stemme sætte ansigt på forbryderen for tidligt i filmen, hvilket naturligvis ikke er særligt heldigt når det nu skal forestille at være en overraskelse.

Bag psykopatens makabre julelege finder vi også en morale, men når slutteksterne begynder at rulle, er den blevet skubbet i baggrunden, og er bare en fodnote der hænger uforløst i luften. Flere af filmens mere gyserorienterede scener fungerer dog godt fordi de enten er tilpas underlige eller uhyggelige, men desværre har filmen det med at koge over i intetsigende larm, samt pseudo-cool maskingeværsklipning og galoperende fotografering ala en Jerry Bruckheimer-produktion. Selv i situationer, hvor der ellers ikke sker en disse, forsøger filmen at banke en uro ind i tilskueren i stedet for at opbygge den. Lydsporet er faktisk flere steder så anmassende, at man får lyst til at råbe tilbage: hvad med at skrue ned for lydeffekterne og op for ambitionsniveauet i stedet? Stilmæssigt er vi altså ovre i noget “Resident Evil” møder den nye version af “Motorsavsmassakren” – hårdtpumpet og tomt – men kan man lide denne type film skal der uden tvivl lyde en anbefaling herfra.

Brikker i overskudDe steder hvor “Saw” fungerer bedst, er omkring spændingsmomenterne og havde den koncentreret sig om det, havde ratingen også været højere, men da den også gerne vil fremstå som en intelligent og smart udtænkt film, kører den af sporet. Store dele af filmen er nemlig underholdende, men når brikkerne endelig falder på plads, er den alt for konstrueret og overlever ikke megen eftertanke. For ikke at tale om diverse plothuller. Filmen forstår ganske enkelt ikke at sælge illusionen og gøre det utroværdige troværdigt. Det er måske ikke helt fair at være alt for hård ved en film af en debuterende instruktør, og som samtidigt kun har kostet en brøkdel af hvad de fleste film koster. Men når alt kommer til alt så er det ikke til at komme uden om, at filmen ikke er særlig vellykket.

Selve skuespillet ligger på den dårlige side af overspil. Specielt Cary Elwes kører i et for højt gear og er komisk på de forkerte tidspunkter, hvilket naturligvis ødelægger spændingen. Han leverer ganske enkelt pinligt og utroværdigt skuespil. Filmens mest kendte ansigt, Danny Glover, har ikke det store at lave og hvis han ikke er for gammel, så er han i hvert fald for god til det her skidt.