Kan man bygge en hel film op omkring en tidligere amerikansk wrestler med udstråling som et vådt wienerbrød og absolut ingen skuespillererfaring? Selvfølgelig kan man ikke det. “The Scorpion King” er mere en forretning end en film og til trods for, at både instruktør og producent meget gerne vil overbevise os om det modsatte, har den lige præcis nul kunstnerisk værdi. Ligesom sin hovedrolleindehaver er denne prequel til “The Mummy” filmene fælt uspektakulær og gumpetung.

Der var engang en ensom kriger…Den sympatiske Mathayus alias The Rock er en akadisk lejemorder, der 3000 år før Kristi fødsel får til opgave at pille den usympatiske enehersker Memnon ned fra tronen i Gommora. Memnon har dog en magtfuld sympatisk magiker ved sin side, og førend Mathays kan dræbe kongen, må han først udenom hans labre synske sild. Det viser sig nemlig at magikeren er intet ringere end en orientalsk fotomodel, der efter en kort periode med brokken og banden smelter i vor helts arme. Hun hedder Cassandra.

Sammen allierer Mathayus og Cassandra sig med den farvede, sympatiske kriger Balthazar der efter endnu en kort periode med brokken og banden slutter sig til kampen mod Memnon. Opgøret med kongen lurer i horisonten, men først må Mathayus acceptere sin skæbne som konge i svøb, før han og banden for alvor kan spænde buen.

Som Rambo i Afghanistan”The Scorpion King” har intet af den charme og humor, som kendetegnede “The Mummy” filmene, og alt fra plot til dialog er af markant ringere kvalitet her. Det er tydeligt, at der ikke har været mange penge at tage af på produktionen, og selvom der er en eller to udmærkede digitale kulisser, virker billederne billige. Det ville være til at leve med, hvis bare historien havde haft et minimum af originalitet og ikke rundede hver eneste kliché i eventyrgenren. Selvom målet tydeligvis har været at lave en uforpligtende, klassisk eventyrfilm i “Indiana Jones”-traditionen, er der visse krav som skal opfyldes. For det første hjælper det ikke at have en komisk biperson, hvis han ikke er komisk og for det andet, opstår der ingen spænding, hvis helten konstant fremstilles som usårlig. The Rock kvaser soldater på samlebånd, og aldrig er vi oppe af sofaen.

Hvis man et øjeblik ser bort fra at “The Scorpion King” grundlæggende fungerer som en digital reklamesøjle for The Rock (nu med skuespil!), dukker der faktisk et par talentfulde skuespillere op i filmen. Paradoksalt nok er det dem, der får mindst tid foran kameraet, og mon ikke en person som Bernard Hill fandt rollen som Theoden i “Ringenes Herre – De to tårne” lidt mere udfordrende, end den ‘komiske’ og ‘gale’ videnskabsmand, han spiller her. Bag et bundt overdimensionerede muskler, der med garanti kun vil tiltale middelaldrende amerikanske kvinder i joggingdragter, optræder The Rock som den børnevenlige og stuerene actionhelt. I en scene, der leder tankerne han på “Rambo 3”, løber han rundt i et underjordisk hulesystem, mens han på ganske ublodig vis ekspederer fjender med bue og kniv. Umiddelbart har jeg det svært med store mænd, som uden videre kan forsvinde i små sprækker.

VideoModsat filmen er overførslen til dvd lykkedes rigtig godt, og der er absolut ingen spor af kompressionsfejl, ridser eller flimmer. Faktisk er billedet så skrapt, at man med lethed kan se, hver gang der er lagt computergrafik over landskaberne. At optagelserne i “The Scorpion King” ser billige ud skyldes ikke dvd-formatet, men snarere filmens budget.

SoundLigesom billedet er også lyden i top, og man har valget mellem engelsk Dolby Digital eller DTS. DTS sporet lyder en anelse varmere, og byder i kraft af sin højere opløsning på flere detaljer. Alt hvad man kan forvente af et moderne surround mix, er repræsenteret her.

EkstramaterialeDet største plus ved dvd’en er den store mængde ekstramateriale, mens det største minus er, at intet af det er specielt interessant. Enkelte elementer såsom et kig på skabelsen af effekterne er udmærkede men alt for kort. Den medfølgende dokumentar er primært en promovering af The Rock og selve filmen, og giver kun et dårligt indblik i produktionen. De to kommentarspor af henholdsvis Chuck Russel og The Rock udarter sig til hæmningsløst rygklapperi uden nogen form for kritisk stillingtagen. Muligheden for at sætte danske undertekster på de løbende audiokommentarer er derimod en prisværdig ting.

The Scorpion King er halvanden times åndsforladt actionunderholdning, uden hverken plot eller gode skuespilpræstationer.

“The Scorpion King” er noget i retning af en prequel til en sequel til en remake. Forvirret? Godt, det er vi andre også… filmen bygger nemlig på skurken The Scorpion King fra “The Mummy Returns”, der jo netop var efterfølgeren til Universalgs remake og mega-hit “The Mummy”.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme… plottet i denne film er lige så tyndt som papir. Det er så godt som ikke eksisterende, og bruges kun til at kaste The Rock ud i en masse kampscener… her er det godt at filmen kun varer 1½ time… det svarer ca. til at se 2 episoder af TV-serien Hercules, som denne film umiddelbart minder meget om!

Filmen låner fra flere andre film, primært selvfølgelig The Mummy Returns… det er dog svært at forstå hvordan en så sympatisk gut som The Scorpion King, kan blive forvandlet til det monster han er i den film. Desuden var der et par scener hist og her, som var snuppet fra fx. “Indiana Jones og Templets Forbandelse” og “Rambo III”. Ikke noget voldsomt, men nok til at man lægger mærke til det!

Ok, nu ser man nok heller ikke denne film, med forventning om at man bliver intellektuelt udfordret… nej, denne film handler om to ting: action og bare damer, og der er nok af begge dele.

The Rock hugger, stikker, prikker, kaster, slår og flår sig igennem denne film i nogle ret imponerende kampscener… desværre er trenden i Hollywood i øjeblikket, at alt skal klippes så forfærdelig hurtigt, så man næsten ikke kan følge med i hvad der sker! En skam, for som Wrestler må The Rock have nogle ret imponerende atletiske evner, som vi ikke ser her… det går simpelthen for stærkt.

Filmens kvindelige hovedrolle, troldkvinden Cassandra, spillet af Kelly Hu, spankulerer rundt i et minimalt outfit det meste af filmen, så alle teenagedrenge får hvad de kan klare i denne film, inden for cencurens grænser. Derudover er filmen proppet med andre letpåklædte damer bl.a. i Memnons Harem og Dronning Isis’ amazonekrigere.

Skuespillet i filmen må siges at være filmens allerstørste svagpunkt. The Rock har to STORE problemer med sit skuespil:

1. Når han snakker, så lyder det altså som om han læser op fra et manuskript, og det er VIRKELIG et svagpunkt når man er skuespiller.

2. Hans mimik ligner jeg ved ikke hvad… indtil flere gange var jeg ved at knække sammen af grin, af The Rock’s forsøg på at give udtryk for følelser med mimik… det skal han holde sig fra, eller forsøge at overdrive knap så meget.

Jeg må sige at jeg nok ikke havde de store forventninger til The Rock som skuespiller, men han klarer sig da, for det meste af tiden holder han kæft og har stenansigt.

Kelly Hu der spiller filmens kvindelige hovedrolle spiller egentlig udemærket med hvad hun har. Hun er tilpas mystisk, men også kærlig, så The Scorpion King kan blive forelsket i hende… og så smider hun jo tøjet, så hun er bestemt også med i filmen for at lokke de førnævnte teenagedrenge i biffen…

Steven Brand spiller filmens skurk Memnon, og spiller en ret modbydelig karl, men jeg synes ikke at han spiller særligt overbevisende, for han virker slet ikke ond nok, og det kan en fancy frisure ikke gøre op for. Dette er en skam, for jo stærkere skurken er, jo flottere er heltens bedrift når skurken taber.

På den visuelle side er filmen utroligt flot… CGI effekterne er denne gang på den gode side, et stort skridt frem, i forhold til de virkeligt dårlige effekter i “The Mummy Returns”… kun et par enkelte gange er det åbenlyst at det er CGI, men sådanne momenter har alle film.

Også rent kulisse- og kostume-mæssigt er filmen utroligt flot… kulisserne er storslåede og til tider enorme, mens kostumerne virker realistiske og meget flotte… her har filmens producere taget sig sammen, og leveret varen.