Selvom at “Shrek 2” ikke virker helt så frisk som sin forgænger, er det nye eventyr om den grønne trold stadigvæk forbandet underholdende og lige så politisk ukorrekt som altid. Der er tydeligvis lagt en masse kærlighed i projektet, og filmen er ikke et simpelt afkog af etteren, men derimod en intelligent udvidelse af det allerede etablerede univers. Vi oplever nye sider af vores atypiske heltetrio og introduceres for en god håndfuld nye karakterer, hvoraf især Den Bestøvlede Kat efterlader et varigt indtryk. Hvis bare alle sequels var så gode som “Shrek 2”.

Oven på strabadserne i den første film kunne vi egentlig godt unde Shrek og Fiona en pause væk fra alskens farlige eventyr og fordomsfulde mennesker af den type, der skuer trolden på hårene. Men sådan skal det naturligvis ikke være, og det nygifte par befinder sig i starten af filmen på vej mod Et Rige Langt, Langt Borte, hvor Fionas royale familie venter på at møde hendes nye husbond. Den første halvdel af “Shrek 2” virker til tider en anelse sløv, og ikke alle scener med Kong Harold og Dronning Lillian er lige interessante. De er de mest konventionelle karakterer i filmen, og mødet med Shrek byder ganske vist på mange jokes, der imidlertid alle hører til i den mere lunkne ende af spektret.

Med det sagt, så er der fuld fart over feltet i hele resten af historien, og specielt efter introduktionen af Den Bestøvlede Kat når filmen et niveau, som vi kender fra den første film. Katten, der er lige dele latino lover og lejemorder, bliver nemlig sendt ud for at dræbe Shrek, der har hugget Fiona fra Prince Charming. For det er jo ham, der ifølge konventionerne skal kysse prinsessen og giftes med hende. Kannibaliseringen af klassiske eventyr er om muligt endnu mere omfattende i denne omgang, og absolut intet er helligt for filmens tre instruktører, der også har tilføjet en lang række fede filmspoofs. Kvaliteten af materialet er meget høj, og i forlængelse af de imponerende animationer er “Shrek 2” en film, man bare ikke kan undgå at forelske sig i.

Mike Meyers, Cameron Diaz og Eddie Murphy er alle tilbage bag mikrofonerne og er yderst veloplagte, hvilket er med til at gøre deres karakterer lige så underholdende som i “Shrek”. Alle er de dog i fare for at blive overskygget af Antonio Banderas’ kraftpræstation som Den Bestøvlede Kat, der på trods af, at være filmens “side-side kick” alligevel stjæler meget af rampelyset. Som det sømmer sig for en sequel, der helst skal gøre det hele større og flottere, er der derudover mange prominente navne, som John Cleese, Rupert Everett og Julie Andrews at finde i birollerne. Hovedskurken i “Shrek 2” er Fe Gudmoderen, der af hemmelige årsager har krammet på Fionas far, og som spilles af Jennifer Saunders. Desværre er hun ikke helt så interessant en modstander som John Lithgows Farquad var det i etteren, og er en anelse for anonym i forhold til hæren af toptunede helte.

Dette hører dog alt sammen til i småtingsafdelingen, og er man først hoppet ombord på denne magiske karet med kurs mod Et Rige Lang Langt Borte, står man ikke af igen førend filmen er helt færdig. Sammenligner man “Shrek 2” med andre nyere animationsfilm, som f.eks. Pixars “Find Nemo”, er der ingen tvivl om, at denne her historie har væsentlig flere elementer, som vil tale til et voksent publikum. Humoren er mere avanceret og ikke mindst grovkornet, hvilket i flere tilfælde vil gå hen over hovedet på de mindste blandt publikum. Begge film excellerer dog på hvert deres område, og hvor “Find Nemo” måske er den mere velfortalte af de to film, er der vitterligt noget for alle aldre at komme efter i “Shrek 2”. Perspektiverne i at Pinnochio går med dameundertøj er mildest talt foruroligende for folk, der er vokset op med Disneys version af historien.