The Ramasjangs

Iron Man, Captain America og de andre Marvel-helte blev ikke samlet på film før “The Avengers” i 2012. Før det havde de deres egne separate solofilm med forskellige instruktører, skuespillere og så videre. På samme måde har DR samlet sine kendte DBU-figurer i “Cirkus Summarum” som årligt show og tv-program og nu for første gang også på film i “Sikke et cirkus”. Og sikke en glæde det er at se den vanvittige, fordrukne Onkel Reje, den rare, muntre Hr. Skæg og gode, gamle Bamse i Danmarks Radios familievenlige svar på Avengers.

Langt fra alle i det her cirkus kunne dog klare en solofilm, men som sidekick i en ensemble-film er de fremragende, mærkelige og almindeligt menneskelige. Hr. Skæg møder vi for første gang, hvor han syngende underviser børnene i forskellige cirkustricks, imens Onkel Reje kaster store hækkesakse efter en skydeskive, hvor der hænger en lille dreng. Nu kommer Bamse væltende ud til de andre, der synger om solen og forårets ankomst.

Foruden Bamse, Motor Mille, Rosa fra Rouladegade og de andre så findes de faktiske hovedpersoner i Rasmus Bjerg som cirkusdirektøren Kaj og den ene af hans 10 børn, Ramona. Her ligger cirkussets menneskelighed, som altså afviger fra de andre DR-heltes specifikke særheder. Kaj er overraskende fyldt med voksne svagheder som nærighed, jalousi og dameglæde, der har bragt ham 10 børn med forskellige mødre, som han desuden har svært ved at huske navnene på. Majbrit eller Majken? Og den lille Ramona er både entusiastisk og troværdig som moderløst barn i et cirkus med en skør far.

Hun bærer historien frem blandt bamser og rejer med mysteriet om den mulige spion, de har haft på besøg, samt den om mor, der efter sigende er blevet spist af en elefant, da Ramona var lille. Barnet med næstmest skærmtid er den generte Ernst, Kajs barn nummer 10, der bliver overladt til cirkusset af hans mor sommeren over. Han er outsider og ser, ligesom mig, til med store øjne, når de andre fjoller, synger og tryller sig igennem tilværelsen.

For tryllet bliver der. Og i modsætning til “Cirkus Summarum”, hvor en farlig løve i virkeligheden er en hund, og trylleriet kun er fesne tricks, er der i det her film-cirkus mulighed for ægte film-magi med alt, hvad det indebærer af løver, elefanter og flyvende børn. Den virkelige magi består dog i den afrundede menneskelighed, som artisterne får i det her cirkus af en film. Dét er et sturt sturt nummer!