Klassiker i syvende himmel

Inden for filmens verden findes der tilsyneladende to slags klassikere: Trendsættere, som revolutionerer måden, historier fortælles via levende billeder, men som historiemæssigt ikke nødvendigvis er regulære åbenbaringer. Og så er der værkerne, som måske ikke giver verdens filmmagere nye værktøjer at arbejde med, men hvis historier, figurer og billeder viser sig at være tidløse og brænder sig fast på adskillige generationers nethinder. Og, nå jo, så findes der jo faktisk også få film, der falder ind under begge kategorier – såsom Disneys “Snehvide og de syv små dværge”.

Med enorm viljestyrke og endnu større ambitioner skabte Walt Disney og hans talentfulde animatorer filmhistoriens første tegnefilm i spillefilmslængde, netop “Snehvide og de syv små dværge”, tilbage i 1937. Efter at have produceret succesrige kortfilm i årevis var den himmelstræbende, visionære Disney, for hvem “status quo” var forfærdelige fyord, overbevist om, at det var på tide at begive sig op på et helt nyt ambitionsniveau. De utallige tegnefilmsklassikere, som fulgte (og stadigvæk følger) i kølvandet på Snehvides animerede eskapader, kan alle til dels tilskrives Disneys gåpåmod, som gjorde ham til en af Hollywoods største koryfæer.

“Snehvide og de syv små dværge” er selvfølgelig eventyret om den unge, godhjertede Snehvide, hvis smukke røst får prinser og dyr til at falde i svime, men som også opildner kongerigets misundelige dronning til at beordre hendes død. Det er en historie helt uden overraskelser og med genre- og arketypiske karakterer, der er lige så unuancerede som blankt papir – men som til gengæld er allerhelvedes elskværdige, fantastisk animerede og fornemt levendegjort af de entusiastiske stemmelæggere. Med sine iørefaldende sange og skrækindjagende øjeblikke (dronningens transformation til en ækel heks er fortsat en af genrens uhyggeligste sekvenser) leverer filmen nøjagtig det appetitlige mix af gys, gru, glæde og romantik, som man forventer af et gedigent eventyr.

Scenerne med de karismatiske dværge tilbyder også slapstick i særklasse – især når dværgenes klodsede tåbeligheder folder sig ud synkront med den overdådige musik, og en herlig harmoni opnås mellem lyd og billede. Men mens historien så at sige maler med brede penselstrøg og undgår de finere nuancer, har tegnerne været mere fintfølende og ambitiøse i deres tilgang. Det krævede utallige arbejdstimer for Disney og Co. at stable produktionen på benene, og det havde været let at gå på kompromis med de små detaljer, da man allerede var sikker på, at millioner ville betale for at se giraffen. Men der er ikke én antydning undervejs af, at man har sprunget over, hvor gærdet er lavest. Tjek de subtile vibrationer i vandet, da Snehvide synger ned i brønden, og hvad med solens stråler, som danser på dronningens snigmorders knivblad? Fra disse subtile detaljer til de store, forbløffende baggrunde – “Snehvide og de syv små dværge” er slet og ret et kunstværk.

Det ville dog alligevel være en overdrivelse at kalde filmen for et ufejlbarligt mesterværk uberørt af tidens tand. Historien bruger lidt for meget tid på at komme op i omdrejninger. Vi er faktisk omtrent halvvejs inde i filmen, før Snehvide møder de syv små pus, og det endelige opgør med dronningen føles forhastet og rundes ikke af med det brag, man forventer. Måske var filmens dengang banebrydende æstetik alligevel et vigtigere punkt på Disneys dagsorden end selve historien, men det ville være en gravalvorlig fejl at hævde, at “Snehvide og de syv små dværge” ikke er en velfortalt, animeret fabel, der oser af charme. Selv 73 år efter sin premiere er filmens evne til at fortrylle og underholde på ingen måde dulmet. Hvor mange af nutidens tegnefilm kan man huske bare 73 minutter efter første gennemsyn?

Video

Præsenteret i 4:3 full screen-format. Ord kan ikke beskrive, hvor godt denne gamle klassiker ser ud på dvd. Farverne er lækre og hverken bløder eller svinger temperaturmæssigt. Billedet er knivskarpt, så man får virkelig lejlighed til at nyde alle billedsidens flotte detaljer – både i forgrunden og i baggrunden. Hverken udtværing, edge-enhancement, snavs eller andre digitale forstyrrelser forekommer nogensinde, og kontrasten er solid som beton. Wow.

Audio

Diskens engelske Dolby Digital 5.1-lydspor er ikke helt så imponerende som transferet, men det er svært at forestille sig, at filmen kunne lyde meget bedre på dvd. Baghøjtalerne benyttes sparsomt, men andet havde man nu heller ikke forventet på baggrund af filmens alder, og når baghøjtalerne endelig tages i brug, bidrager de på stilfærdig, men fornem vis til lydbilledet. Disney har gjort et eksemplarisk arbejde med hensyn til restaureringen af lydsporet, som aldrig plages af støj eller overstyring, og man har ikke produceret én eneste forceret panorering eller underlig, nyproduceret lydeffekt, som skiller sig ud fra resten. Musikken folder sig fornemt ud, og der opretholdes en fornem balance mellem lydsidens elementer, så ingen af dem overdøver eller overdøves. Et hæderligt dansk mix medfølger også.

Ekstramateriale

Der er allerede en ekstramaterialespækket udgivelse af “Snehvide og de syv små dværge” på markedet, men der er endnu mere af slagsen på denne exceptionelle udgivelses to skiver. Man finder et fascinerende kommentarspor med selveste Walt Disney (som er blevet konstrueret af gamle interviews med manden), flere musikvideoer, et børnevenligt spil, talløse trailere, slettede scener og adskillige dybdeborende dokumentarer, der gennemgår alt fra filmens look og musik, til dens ensemble og popularitet. Det er bare en skam, at man ikke har inkluderet alle dokumentarerne fra den splinternye, overlegne BD-udgivelse af filmen.