Solo
Udgivet 30. maj 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Det er eksempelvis befriende, at når hårde stoffer endelig bliver bragt på tale, så får man ikke lov at se Jon sniffe euforiserende pulver. Det havde virket for konstrueret, hvis sangeren selv eller en anden havde optaget det. Filmen består primært af optagelser af Jon, der ytrer sig hudløst ærligt over for kameraet. Som bekendt vandt den snart 22-årige ungkarl en pladekontrakt som 17-årig via tv-showet “Popstars”. Efter en slåskamp med en jævnaldrende to år senere (som angiveligt involverede en stegepande), og som blev dækket og omtalt af sladderbladene i ugevis, styrtdykkede den unge sangers popularitet, og han har siden hen prøvet at kæmpe sig tilbage. Men det er svært, når de fleste mener, at man er en talentløs døgnflue på den danske musikscene.
Det er forunderligt gribende at se Jon forsøge at bekæmpe sit eget karrierehæmmende, altoverskyggende image, fjendtlige og misundelige jævnaldrende, personlig tvivl og lysten til at flygte via alkohol og stoffer – alt sammen alene uden andre allierede end familien, som han er nødt til at holde på afstand for deres egen skyld.
Det kan næsten anses som en kompliment, at filmens korte spilletid skuffer. Man savner i allerhøjste grad en ordentlig coda, og de sidste 20 minutter er ikke nær så medrivende som de første 60 – det føles lidt som om, at når filmen endelig er kommet ordentligt i omdrejninger, så mister den pusten. Man savner også at høre mere om sangerens liv fra før berømmelsen og om hans fremtidige planer. Men Torstings portræt af en af de seneste års mest udskældte danske artister, og latterliggørelse af den udbredte opfattelse af livet som ung popstjerne, er vitterligt fascinerende. Man får faktisk lyst til at give en musiker, man før filmen havde fuldstændig afskrevet, en chance.
I “Günther Karstenfrosch” (3 min.) beretter Jon om en morsom oplevelse under optagelserne til et tysk børneshow. “Ind i karakter” (1 min.) er et backstage-klip, hvor musikeren tager lidt pis på dokumentarkonceptet og spiller skuespil foran kameraet – det samme gør han i dvd’ens sidste ekstra klip, “Connie” (1 min.).
Derudover kan man studere en række plakater til filmen, instruktørens såkaldte ‘synopsis’ (der mere minder om en problemformulering) og hhv. filmens ordinære trailere og forlængede ‘pitch trailer’. Hvis man trykker på fjernbetjeningens højretast, når ‘Trailer’ er markeret på ekstramaterialemenuen, får man adgang til et par minutters optagelser fra filmens gallapremiere i Grand Teatret. Når discen smækkes i afspilleren, præsenteres man for øvrigt for trailere til “Gasolin'” og “Rocket Brothers”.
“Solo” er ikke den første og bliver ej heller den sidste dokumentar, som giver os et intimt indblik i en problemtynget musikstjernes liv. Kasper Torstings film er heller ikke hverken genrens bedste eller værste film, men der er dog tale om en positiv overraskelse, der virker dejlig oprigtig, og som formår at tryne den fejlagtige, almene opfattelse af ungdommelig megasucces og dem, som oplever den. Ærgerligt at filmen ikke var lidt længere og omfangsrig. AV-præsentationen er god, og det ekstramateriale, der findes, er fint.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet