“The Search for Spock” er en af de bedre “Star Trek” film og udgør den miderste del af en trilogi, der startede med “The Wrath of Kahn” og afsluttes med film nummer fire “The Voyage Home”. “The Search for Spock” er blevet genudgivet af Paramount på en ganske nydelig dobbelt-dvd, der byder på en udmærket præsentation af selve filmen og en god portion interessant ekstramateriale.

Stift men fornøjeligt rumeventyr”Star Trek” filmene er og vil altid været strikket sammen efter en særlig stram formel. Der arbejdes med en række velkendte konventioner, som helst skal figurere i hvert eneste kapitel og fodre publikum med så meget af formlen som muligt, inden filmen bliver en direkte kopi af den foregående. “The Search for Spock” er uden tvivl et produkt af denne strategi, men i modsætning til mange af de efterfølgende “Star Trek” film, er det denne gang lykkedes at ryste posen på en måde, så der er kommet et relativt fornøjeligt om end stadig noget stift science fiction eventyr ud i den anden ende.

Denne anmelder er ikke “Star Trek” fan, og der bør derfor nok advares om, at følgende anmeldelse er lavet af en udenforstående, som hverken snakker Klingonsk eller gæster conventions iført lyseblå pyjamas uden gylp. Med det sagt, er “The Search for Spock” en udmærket film og bærer i positiv forstand præg af at være del af en større fortælling, som er spundet videre fra den forrige film. Uden at skulle etablere universet på ny, bliver der nemlig skåret direkte ind til benet af historien omkring Spocks genfødsel på den kunstige Genesis-planet. Tendensen til at handlingen flyder ud i alenlange dialoger omkring store eksistentialistiske spørgsmål er i forhold til “Star Trek – The Movie” begrænset en del. Rigtig spændende bliver filmen dog aldrig.

Skuespillerne kender efterhånden deres roller rigtigt godt, og Kirks sjælekvaler over at have mistet sin bedste ven i Spock besidder tilstrækkelig følelsesmæssig slagskraft til, at vi bliver involveret i historien. Filmen scorer primært point ved at være bygget op omkring forholdet mellem disse to karakterer og fortsætter dermed en af seriens store forcer, nemlig de interpersonelle relationer crewet imellem. Der er derudover flere momenter, hvor filmens bipersoner, herunder Scotty og Saavik, skinner igennem og bidrager til at filmen indeholder mere sjæl og hjerte end såvel de seneste “Star Trek” som “Star Wars” film. Derimod er jeg ikke meget for Christopher Lloyd som Kruge, der for det første virker alt for lille til at spille en rigtig brutal Klingon, og for det andet bliver hæmmet af den dårligste makeup, der er set siden “Plan 9 From Outer Space”. I det hele taget, virker alt fra sminke til kostumer temmelig over-designede og er de elementer i filmen, som daterer den mest.

Hvad angår effekterne er det tydeligt at se, hvor meget teknologien har udviklet sig fra den første til den tredje film. I direkte sammenligning med de originale “Star Wars” film, kan “The Search for Spock” ikke være med på samme niveau som “Return of the Jedi,” der udkom året før i 1983. Så vidt jeg har forstået, skyldes dette at “Star Trek” filmene blev lavet for et noget mindre budget og indenfor en meget strammere tidsramme, end det var tilfældet med Lucas’ film. I praksis betyder denne tekniske forskelkun lidt for selve filmoplevelsen og duellerne mellem Enterprise og Klingonernes rumskib fungerer udmærket.

Flere af scenerne byder ligeledes på bluescreen optagelser, der i enkelte tilfælde er så gode, at de kan holde med dem der bliver lavet i dag. Helt anderledes ser det ud med optagelserne på, hvad der skulle forestille at være planeten Genesis. Alle scener er optaget i et studie, hvor vegetationen bærer præg af at være alt andet end organisk, og man kan ved flere lejligheder spotte glasfiberen gennem malingen på træerne.

VideoBilledet på “The Search for Spock” er, filmens alder taget i betragtning, ganske fint. Det lader ikke til at filmselskabet har foretaget nogen form for restaurering af kildematerialet, og der optræder stadig sekvenser, hvor slitagen af negativet er temmelig slem. Dette er en anelse ærgerligt, eftersom vi med de klassiske “Star Wars” film har set, hvor flotte ældre film kan fremstå efter en tur gennem computeren. Derimod er der stort set ingen ridser eller andre defekter på filmen, og farverne er stærke uden at de bløder. Under stregen en overbevisende præsentation, som jeg stadig ikke ville betegne som optimal.

AudioSammenlignet med billedet er lydkulissen mere uspektakulær, og det kommer som lidt af en skuffelse, at lyden tilbage på “Director’s Edition” udgaven af den første film var markant bedre end på denne nyere film. Igen ville en smule kærlighed have gjort en stor forskel og forhindret, at man undervejs skæver lidt nervøst til højtalerne for at tjekke, om de nu også stadig er i live. Det forholder sig en anelse bedre med subwooferen, der i perioder vågner op og brummer i takt med eksplosionerne.

EkstramaterialeSom nævnt indledningsvist er denne specialudgave af filmen fyldt godt op med guf for såvel den gennemsnitlige filmentusiast som “Star Trek” nørden. Der lægges på disc 1 ud med et kommentarspor af Leonard Nimoy og Co., der til trods for at være en anelse tørt bidrager med en mængde interessante anekdoter og iagttagelser omkring den noget hektiske produktion af filmen. På disc 1 finder vi ligesom på de foregående dvd’er et tekstbaseret kommentarspor, hvor en af kongerne bag verdens samlede Trek-facts smider om sig med trivialviden, sjove bemærkninger og forklaringer til selve universet.

Disc 2 byder på en lille håndfuld dokumentarer, hvoraf interviewet med bl.a. Leonard Nimoy og William Shatner udgør det mest interessante tilbud. Derudover får vi mulighed for at tage et kig på miniaturemodellerne, der blev brugt i filmen, for slet ikke at snakke om et længere og gabende kedeligt indslag omkring rumforskning i virkelighedens verden. Skiven rundes af med en teaser til den nye “Star Trek: Nemesis” film og en række trailers og stills.