Mere end nogen som helst anden af de 10 Star Trek film, føles “Star Trek: Insurrection” blot som et 2-timer langt afsnit, som desuden kvalitetsmæssigt ligger langt under gennemsnittet. Filmen var ellers bygget på en interessant grundidé: Manuskriptforfatter Michael Piller, en af de mest visionære og elskede manuskriptforfattere indenfor Star Trek fænomenet, havde skrevet et manuskript, som skubbede “The Next Generation”-besætningen af sted i en unik, ny retning. Picard og resten af Enterprises besætning trodser Føderationens ordrer og forbereder sig på en hård, væbnet konflikt mod deres øjensynligt ondsindede overordnede og disses medsammensvorne, So’na’erne. Men filmen skulle vise sig at være intet andet end en ligegyldig lille science-fiction seance, som tilbød hverken genren eller Star Trek noget som helst nyt.

Fans af tv-serien vil garanteret kede sig gevaldigt, da filmen synes at være stykket sammen af en masse små idéer stjålet fra adskillige af tv-seriens afsnit. Filmen er forudsigelig, og det moralske dilemma (kan det retfærdiggøres at tvangsflytte 600 mennesker for derved at redde millioner andre?), som Enterprises besætning bliver stillet overfor i filmen, bliver løst alt for let og aldrig diskuteret i tilfredsstillende grad. Desuden er “Star Trek: Insurrection” fyldt til randen med plat humor, der både føles påklistret og forceret.

Der er dog alligevel et par positive ting at sige om filmen. Jerry Goldsmiths musik er – ligesom alle hans andre Star Trek scores – helt eminent. Ligesom i “Star Trek V: The Final Frontier” lykkes det for Goldsmith at skabe et romantisk og stemningsmættet auditivt supplement til filmens billedside, som får filmen til at fremstå større og mere grandios, end den egentlig er. Michael Westmores makeup arbejde er også mageløst, og Oscar-vinder F. Murray Abraham leverer en formidabel præstation som den grådige So’na-leder, Ahdar Ru’afo, på trods af, at han ikke har særlig meget at gøre godt med.

Flere af filmens action-sekvenser er også ganske vellykkede, inklusive filmens gådefulde åbningssekvens og et slag mellem Enterprise og et par So’na rumskibe. Og så byder filmen også på en enkelt scene med den emotionelle slagkraft, som man forventer af godt Star Trek: Scenen, hvor LaForge har genvundet sit syn og nyder sin allerførste solopgang. Men alt dette er altså ikke nok til at redde “Star Trek: Insurrection” fra at være en tom og intetsigende affære.

VideoPræsenteret i 2.35:1 anamorphic widescreen format. Traditionen tro ser “Star Trek: Insurrection” aldeles mageløs ud her på dvd, nøjagtigt ligesom alle de andre Star Trek film på dvd. Farverne er varme og strålende, billedet skarpt og kontrasten perfekt. Og Paramount har sørget for, at der ikke er nogen som helst tilfælde af edge-enhancement. Vældigt imponerende. For dem, der allerede har den gamle udgave af dvd’en, kan det konstateres, at billedkvaliteten på denne udgivelse er mere eller mindre præcist ligeså god som på den gamle udgivelse.

Audio2-disc udgaven af “Insurrection” fortsætter den herlige trend fra de sidste to 2-disc udgivelser med også at indeholde et fyldigt DTS-lydspor i særklasse. Det byder på mere auditiv slagkraft end dvd’ens andre lydspor i actionscenerne, mens det også indeholder flere subtile detaljer og overraskende godbidder i filmens mere stilfærdige scener. Dette DTS-lydspor er en mere involverende og imponerende oplevelse end det engelske Dolby Digital 5.1 lydspor, som dog også imponerer og er mere end godt nok til at sætte selv det største og dyreste surround-anlæg på prøve.

EkstramaterialeNår man sætter disc 1 af denne 2-disc udgivelse i sin dvd-afspiller, får man sig en lidt ærgerlig overraskelse: Dette er den eneste af de 10 2-disc Star Trek udgivelser, som ikke byder på noget kommentarspor. Filmens instruktør, Jonathan Frakes, havde ellers udtalt til en convention, at han også havde indtalt et kommentarspor til denne special-udgave af “Insurrection”. Men det er ikke at finde noget som helst sted på discen. Disc 2 byder på et ganske godt interview med Frakes, men man savner muligheden for at høre den veltalende, informationsrige og morsomme Frakes tale os igennem filmen og komme med herlige anekdoter om dens tilblivelse.

Heldigvis byder disc 1 på et ganske godt tekstkommentarspor. Ligesom mange af de andre tidligere tekstkommentarspor fra hr. og fru Okuda, indeholder det også en god dosis humor, såsom en meget interessant teori om, hvad der er blevet af Picards løvefisk! Men en del af de ting, der bliver sagt, er ting, fans allerede godt ved i forvejen, og der bliver desværre ikke talt om nogle af filmens mere kontroversielle aspekter – såsom hvorledes Patrick Stewart (fungerende som producer på projektet) kraftigt nedtonede filmens mørke tone (og derved også originalitet).

Vi hopper videre til disc 2, hvor langt størstedelen af udgivelsens ekstramateriale huserer. Begge de trailers og den ultrakorte dokumentar, som alle var at finde på den tidligere “Insurrection” dvd, er til stede her på disc 2, som er delt op i 6 dele: ‘Production’, ‘The Star Trek Universe’, ‘Creating the Illusion’, ‘Deleted Scenes’, ‘Archives’ og ‘Advertising’. Sidstnævnte sektion indeholder de førnævnte trailers samt en kort reklame for den nye Borg-forlystelse i Las Vegas.

I ‘Production’ finder vi 7 forskellige små dokumentarer. Den første hedder “It Takes a Village” (17 min.) og handler om designet og skabelsen af filmens hovedkulisse: Ba’Ku landsbyen – en af de største kulisser nogensinde i Star Treks 40-årige historie. Den indeholder en masse interviews med folk involveret i filmens tilblivelse, såsom producer Rick Berman, production-designer Herman Zimmerman og et par af skuespillerne. “Location, Location, Location” (20 min.) fortæller om det fabelagtige bjerglandskab, som blev til filmens primære location under optagelserne.

I “The Art of Insurrection” (15 min.) taler tegneren John Eaves om sit arbejde på filmen, især om designet af rumskibe og kulisser, hvoraf visse af dem interessant nok blev inspireret af synet af et åbent klaver. I “Anatomy of a Stunt” (7 min.) bliver et ganske imponerende stunt gennemgået fra planlægningsstadiet til det endelige produkt. Det er desværre et stunt, som hverken figurerer i den endelige udgave af filmen eller i dvd’ens slettede scener. Dog får man lov til at se en mere eller mindre færdigklippet udgave af stuntet til sidst i denne mini-dokumentar.

“The Story” (17 min.) er måske boksens bedste dokumentar. Det er et interview med filmens manuskriptforfatter, Michael Piller. Som ventet fortæller han, at der både er ting ved filmen, som han er stolt over, og ting som han er knap så stolt over. Manuskriptet blev bl.a. ændret en hel del over en længere periode. Piller kommer også med en særdeles interessant udtalelse, idet han sammenligner problemstillingen i “Insurrection” med den nuværende situation i Irak. Han sammenligner føderationen og So’Na’ernes forsøg på at invadere Ba’Ku befolkningen for at nasse på deres ressourcer med det at invadere et land blot for at tømme det for olie.

“Making Star Trek: Insurrection” (25 min.) giver et mere generelt indblik i skabelsen af filmen. Den indeholder en hel del fine ‘behind the scenes’-optagelser, og en enkelt imponerende og storladen kommentar fra F. Murray Abraham.

“Director’s Notebook” (19 min.) udbedrer næsten for manglen på et kommentarspor med Frakes. Det er et ganske fint interview med instruktøren om hans arbejde på filmen.

I “The Star Trek Universe” sektionen finder vi først dokumentaren “Michael Westmore’s Aliens” (18 min.), der fortæller om makeup virtuosen Michael Westmores arbejde på filmen. Det er bl.a. interessant at høre, at han benyttede sig af erfaring fra virkelige operationer, som han var vidne til, til sit arbejde på “Insurrection”. “Star Trek’s Beautiful Alien Women” (13 min.) viser klip fra adskillige afsnit og film fra Star Trek universet, hvori en række flotte babes fremtræder. Både mandlige og kvindelige skuespillere og filmfolk taler om deres personlige favoritter.

I dvd’ens “Creating the Illusion” sektion kan man studere tilblivelsen af tre af filmens scener. Fra designet af scenernes special-effects, til implementeringen af disse og hvordan scenerne i sidste ende kom til at se ud. Det drejer sig om scenerne “Shuttle Chase” (10 min.), “Drones” (5 min.) og “Duck Blind” (5 min.).

Der er hele 7 slettede scener, som bliver diskuteret af producer Peter Lauritson, med en samlet varighed på 13 minutter. Lyd og special-effects er ikke blevet færdiggjort i scenerne, så de ser ret ‘rå’ ud. En scene, der viser biblioteket på Enterprise, er ganske fornøjelig. Man får også lejlighed til at se Picard bande i en anden scene og den famøse alternative slutning, der desværre bliver præsenteret meget ufærdig.

Til slut indeholder dvd’ens “Archives” sektion en række produktionsbilleder og nydelige storyboards, samt nogle få gemte overraskelser.

Folk taler ofte om hvorledes adskillige af Star Trek filmene blot føles som “forlængede afsnit af tv-serien”. Sådan har jeg aldrig haft det, med én undtagelse: “Star Trek: Insurrection”.

Mere end nogen som helst anden af de 10 Star Trek film, føles “Star Trek: Insurrection” blot som et 2-timer langt afsnit, som desuden kvalitetsmæssigt ligger langt under gennemsnittet. Filmen var ellers bygget på en interessant grund-idé. Manuskriptforfatter Michael Piller, en af de mest visionære og elskede manuskriptforfattere indenfor Star Trek fænomenet, havde skrevet et manuskript, som (sikkert som resultat af hans fortid som producer på “Star Trek: Deep Space Nine”) skubbede TNG-besætningen afsted i en retning, som de aldrig før havde haft. Ideen var interessant: Picard og resten af Enterprises besætning trodser Føderationens ordrer, og forbereder sig på en hård væbnet konflikt mod deres øjensynligt ondsindede overhoveder og deres medsammensvorne, So’na´erne. Men filmen skulle vise sig at være intet andet end en ligegyldig lille science-fiction seance, som tilbød hverken genren eller Star Trek noget som helst nyt.

Fans af tv-serien vil garanteret kede sig gevaldigt, da filmen synes at være stykket sammen af en masse små ideer stjålet fra adskillige af tv-seriens afsnit. Filmen er forudsigelig, og det moralske dilemma (kan det moralsk retfærdiggøres at tvangsflytte 600 mennesker for derved at redde millioner andre?), som Enterprises besætning bliver stillet overfor i filmen, bliver løst alt for let, hvilket resulterer i en ufyldestgørende og utilstrækkelig slutning. Desuden er “Star Trek: Insurrection” fyldt til randen med plat humor, som aldrig resulterer i et eneste grin eller smil. Scenen hvori Picard og Worf får Data til at synge, fik mig til at ryste på hovedet til jeg fik krampe.

Der er dog alligevel et par positive ting at sige om filmen. Jerry Goldsmiths musik er – ligesom alle hans andre Star Trek soundtracks – helt eminent, og desuden leverer F. Murray Abraham en formidabel præstation som den grådige So’na leder Ahdar Ru’afo, på trods af at han ikke har særlig meget at gøre godt med. Flere af filmens action-sekvenser er også ganske vellykkede, inklusiv et slag mellem Enterprise og et par So’na rumskibe. Men alt dette er altså ikke nok til at redde “Star Trek: Insurrection” fra at være en tom og intetsigende affære, måske den værste Star Trek film til dato, i tæt konkurrence med “Star Trek: Nemesis”.

VideoPræsenteret i 2.35:1 Anamorphic-widescreen.
Ligesom det guddommelige billed-transfer på “Star Trek: First Contact” DVD’en, er billedsiden på denne DVD blandt de mest imponerende på markedet. Alt ved denne billed-side er ganske enkelt perfekt. Billedet er utrolig skarpt, men lider ikke af edge-enhancement, kontrasten er perfekt, der er ingen digital støj eller artifacts og desuden sprudler farverne i filmen med energi. Se blot på Enterprises rejse igennem ‘The Briar Patch’, hvor sceneriets stærke røde farver bliver gengivet præcist, varmt og smukt på skærmen.

AudioDen eminente billedside kombineret med DVD’ens imponerende Dolby Digital 5.1 lydspor gør denne DVD til en herlig hjemmebiograf oplevelse. Et glimrende og effektivt lydspor, der er sprængfyldt med dynamiske lydeffekter. Selv filmens subtile momenter bliver behandlet særdeles godt, og al dialog er tydelig og musikken føles fyldig og bred, uden den bliver for opblæst og overrumplende.

EkstramaterialeTo trailere og en lille kedelig behind-the-scenes dokumentar som blot varer 5 minutter. Skuffende, eftersom en alternativ slutning oprindeligt blev optaget som, forlyder det, skulle være den nuværende slutning langt overlegen.