Charting the new frontierLænge før “Star Trek: The Next Generation” (TNG) stoppede i midten af 1994, var en ny serie allerede på tegnebrættet. Idéen var, at fortsætte trenden med at køre to Star Trek serier sideløbende, hvilket havde vist sig at fungere fortræffeligt med “TNG” og “Deep Space Nine” (DS9). Men mest af alt var grunden til at starte endnu en serie, at “TNG” efter sine 7 sæsoner ville efterlade et tomrum, som “DS9” ikke kunne udfylde. Hvor “TNG” fulgte den originale Star Trek opskrift med ét skib på opdagelse i rummet, foregik “DS9” kun ét sted i galaksen ombord på en rumstation. Hvad der fra begyndelsen havde været grundidéen med Star Trek – at udforske rummet og tilfredsstille menneskets nysgerrighed – blev ikke på samme måde taget op her. Derfor var planen, at den nye serie skulle gå back to basics, og skele til den originale serie med det oprindelige tema. Denne grundidé var ganske glimrende, men måden man valgte at realisere den på, skulle dog vise sig at have visse problemer.

“Star Trek: Voyager” tager sin begyndelse i alfakvadranten (den fjerdedel af mælkevejen hvor Jorden ligger). Her forsvinder et rebel-skib på mystisk vis i et ubehageligt område af rummet kaldet “The Badlands”. Kathryn Janeway, kaptajn på det splinternye rumskib Voyager, beordres ud for at finde det forsvundne skib. Efter ankomst til rebellernes sidste kendte position, bliver Voyager fanget i en energibølge, som kaster skib og besætning 70.000 lysår væk fra alfakvadranten. Voyager befinder sig nu i deltakvadranten, en hidtil uudforsket fjerdedel af galaksen. Herfra vil rejsen tilbage til Jorden tage ikke mindre end 75 år med maksimal hastighed. Det viser sig hurtigt, at det forsvundne rebel-skib også er havnet her, men hvorfor er stadig uvist. Uden at afsløre for mange detaljer, ender det hele med at Janeway træffer en beslutning, der forhindrer begge skibe i at rejse tilbage ad samme vej som de kom. Rebel-skibet bliver i den forbindelse destrueret, og begge besætninger er derfor nødt til at arbejde sammen (på samme skib) om et fælles mål: At nå tilbage til Jorden.

Rumskibet Voyager byder på et spændende persongalleri. Kaptajnen på skibet, Kathryn Janeway, den første kvindelige kaptajn i en Star Trek serie, spilles af veteranen Kate Mulgrew. Nogle kan måske nikke genkendende til navnet Mulgrew, da hun tidligere har medvirket i serier som “Roots” og “Mrs. Columbo”. Mulgrew spiller rollen som Janeway fantastisk. Hun virker umådelig troværdig, og formår at virke både autoritær og moderlig på én gang. Hendes unikke “rustne” stemme giver desuden karakteren et specielt twist der gør, at de til tider knap så velskrevne replikker alligevel fungerer.

De øvrige medvirkende formår alle at levere hæderlige skuespilpræstationer, men kun Robert Picardo, i rollen som den holografiske doktor, og Tim Russ, som den vulkanske sikkerhedsofficer Tuvok, formår at efterlade et vedvarende indtryk ved udgangen af 1. sæson.

Men på trods af dette ganske fortræffelige hold af skuespillere, og et ved første øjekast spændende hovedplot, så var problemet med “Voyager” simpelthen konceptet i sig selv. For det første var man som seer altid 100% klar over, at besætningen i løbet af serien aldrig ville nå hjem til Jorden, da dette ville sætte en naturlig stopper for serien. Så på trods af, at seriens manuskriptforfattere utallige gange forsøgte at snyde os til at tro, at nu var besætningen nået hjem, så troede man aldrig rigtigt på det alligevel. For det andet havde man skrevet sig selv ind i et hjørne med hensyn til seriens afslutning, da der kun var to muligheder: Enten kom de hjem eller også gjorde de ikke. Der var ligesom ikke andre muligheder. Desuden brød serien med mange af de konventioner, der var fastsat af de andre serier, hvilket gjorde, at den trofaste Star Trek fanskare i starten aldeles ikke brød sig om serien.

Hvad der til gengæld var en interessant ny drejning, var idéen med at samle to vidt forskellige besætninger, som var tvunget til at arbejde sammen. Desværre blev denne idé langsomt faset ud i løbet af de første par sæsoner, hvilket var ærgerligt, da netop de afsnit der behandlede dette emne (“Parallax”, “Ex Post Facto”, “Learning Curve”), var nogle af de bedste i 1. sæson.

Et andet element der fungerede rigtigt godt var den oprindelige Star Trek præmis: udforskningen af rummet. “Voyager” bød nemlig på en masse nye interessante historier med nye spændende aliens, hvor især én race fra første sæson var specielt interessant (The Vidiians i episoderne “Phage” og “Faces”). Desværre var hovedfjenden i pilotafsnittet (“The Kazon”) ikke synderligt interessante, og man valgte da også hurtigt, at droppe disse efter et par sæsoner.

Andre interessante afsnit er “Eye of the Needle”, hvor besætningen støder på et mikroskopisk ormehul, der leder tilbage til alfakvadranten. Afsnittet “Prime Factors” vender situationen på hovedet for kaptajn Janeway og føderationens principper, da en fremmed race ikke vil dele deres langdistance teleportionsteknologi med besætningen. De resterende afsnit i 1. sæson er ikke specielt interessante, på nær pilotafsnittet, der er ganske underholdende.

Video”Star Trek: Voyager” præsenteres i standard TV format (1.33:1 Full Screen), og kvaliteten er ganske enkelt i topklasse, formatet taget i betragtning. “Voyager” blev præsenteret 7 år efter “TNG” og billedkvaliteten bærer tydeligt præg af bedre teknologi. Farverne fremstår klare og uden de traditionelt grumsede billeder, der var at finde i nogle af de tidlige “TNG” bokse. De sorte og hvide toner er klare, og kontrasten er stabil. Alle afsnit er yderst skarpt præsenteret og uden nogen spor af edge enhancement. Leder man efter komprimerings-artefakter, er der stort set heller ikke noget at komme efter her.

AudioSelvom 1. sæson ikke byder på de store lydmæssige udfordringer, så er lydsporet alligevel ganske hæderligt. Det præsenteres i Dolby Digital 5.1 på engelsk og tysk, samt Dolby Digital 2.0, på en række andre sprog. Det meste af lyden ligger i fronthøjttalerne, så formatet udnyttes desværre ikke til sit fulde, men de fede surroundeffekter er selvfølgelig at finde i et par af episoderne.

EkstramaterialeSom i mange af de andre Star Trek bokse, har det mest interessante været ekstramaterialet, og 1. sæson af “Voyager” lever fuldt ud op til forventningerne. Boksen ligner i sin udformning de øvrige Star Trek bokse, men hvor de to andre serier henholdsvis var sølvfarvede og blå, er “Voyager” boksen lavet i en bordeauxrød farve. På fronten er der med sølvskrift påtrykt teksten ”Star Trek: Voyager” oven på et stjerneflåde-emblem, og neden under findes et føderations-emblem, også i sølv. Menuerne er meget simple, og forestiller blot rumskibet Voyager i forskellige positioner. De lever desværre ikke helt op til standarden af flotte menuer fra f.eks. “TNG” boksene.

Braving The Unknown: Season One
Interview med seriens skabere Rick Berman, Michael Piller og Jeri Taylor. Dette segment varer ca. 11 minutter, og fokuserer mest på hvordan serien blev til. Berman og Piller taler her om idéen med, at lade en kvinde tage kommandoen over et rumskib i Star Trek universet, og om hvordan dette også kom til udtryk bag kulisserne med Jeri Taylor som kvindelig medproducent.

Voyager Time Capsule: Kathryn Janeway
Et ca. 15 minutters langt interview med Kate Mulgrew, seriens kaptajn Janeway. Mulgrew taler her om hvordan hun fik rollen, der oprindeligt var besat til anden side. Hun taler også om nogle af hendes bedste oplevelser med serien. Her kan man i øvrigt også se et klip fra hendes første audition, som foregik helt tilbage i 1993.

The First Captain: Bujold
En ret så interessant lille feature på ca. 8 minutter, hvor Rick Berman fortæller om det oprindelige valg til rollen som Janeway. Den fransk-canadiske skuespiller Genevieve Bujold fik først tilbudt rollen og nåede at indspille nogle nøglescener med resten af besætningen på pilotafsnittet. Hun droppede dog efter ganske få dage ud af projektet. Nogle af disse scener kan ses i denne del af ekstramaterialet.

Cast Reflections: Season One
Indeholder en række nye (fra 2001) og gamle interview med skuespillerbesætningen om deres arbejde med seriens første sæson. Varer ca. 8 minutter.

On Location With the Kazons
En lille sekvens, hvor vi følger optagelserne fra nogle ørkenscener, der foregår i pilotafsnittet. Ikke specielt interessant. Sekvensen er blot 5 minutter lang.

Red Alert: Visual Effect Season One
En sekvens på ca. 10 minutter, der handler om de effekter, der blev arbejdet med i første sæson.

Launching Voyager On The Web
En sjov lille dokumentar om hvordan man i 1995 valgte at markedsføre “Voyager” på Internettet, der på daværende tidspunkt ikke for alvor var tilgængeligt for den brede befolkning. Varer ca. 6 minutter.

Real Science with André Bormanis
Videnskabskonsulent André Bormanis fortæller i ca. 9 minutter om hvordan videnskaben i Star Trek altid forsøger at virker så realistisk som overhovedet muligt. Han kommer bl.a. ind på ormehuller, stråling, nye livsformer og tidsparadokser.

Star Trek: The Experience
En rigtig sjov dokumentar varende omkring 16 minutter, der omhandler forlystelsesparken “Star Trek: The Experience” i Las Vegas. Her kan man komme en tur ombord på Enterprise, møde Klingoner på rumstationen Deep Space Nine og spise Star Trek mad i Quarks bar.

Da der kun er 16 afsnit at finde i denne boks, er der på den sidste disc lagt 2 afsnit af den originale serie. Det drejer sig om “Arena” og “City on the Edge of Forever”.