Meteor med superkræfter

Undertiden støder man på film, der er så gennemført rædsomme, at det som anmelder nærmest bliver en fornøjelse at give dem kniven. Anderledes ærgerligt er det dog, når man stifter bekendtskab med film, der er gennemført sympatiske og velmente, men som alligevel ikke rigtig formår at få det hele til at hænge sammen.

I sidstnævnte gruppe hører den danske familiefilm “Superbror”, der ellers byder på en virkelig god drejning af et velkendt tema, og som stedvis endda skinner med magi. Filmen handler om de to brødre Anton og Buller. De er henholdsvis lille- og storebror, men eftersom Buller er autist, er rollerne byttet om, og i stedet for er Anton den ansvarlige, der altid skal tage sig af sin usikre bror.

Det er Anton rigtig godt træt af, og da han mobbes i skolen af de lokale bøller, længes han efter en mere handlekraftig og stærk storebror, der kunne tage sig kærligt af lømlerne. Hjælpen er dog på vej i form af en meteor fra det ydre rum, der nærmest lander i deres baghave og viser sig at indeholde en skinnende sølvfarvet pistol, der kan give den, man skyder, superkræfter, således at man kan lave lektier på to minutter, løfte de tungeste ting og endda flyve.

Her begynder filmens problemer dog også, for selve science fiction-elementet virker besynderligt løsrevet fra resten af filmen. Præcis hvem der har sendt legetøjet og hvorfor står noget uklart på trods af, at der følger en virtuel guide med, og hvis man som undertegnede spekulerer over, hvad pistolen mon ellers kan, så sidder man tilbage med den samme undren, da filmen slutter. Vi får det ikke at vide, og børnene lader besynderligt nok til at miste enhver interesse for tingesten, efter Buller har fået superkræfter. Det havde været mere enkelt og en del kønnere blot at have ladet kræfterne være mystisk trylleri.

Fortællingen om plagede børn, der mobbes i skolen, men får hjælp af fantastiske kræfter, er naturligvis en gammel traver, men til gengæld berettes historien her med et glimt i øjet og en god bid fjollet fantasi. Med sine nye kræfter kan Buller sparke en bold så højt op i luften, at den rammer en flyver, men når han selv forsøger at flyve, ender resultatet ikke altid lige elegant, når han som en kugle i et ping pong-spil støder ind i hustagene. Computereffekterne er ikke just overvældende, men de er forsynet med en skæv charme, som næsten gør det billige udseende til en fordel.