Der koldt på toppenMed tilstrækkelig mange penge i ryggen kan man få promoveret hvad som helst. “Surf’s Up” er et eksempel på en animationsfilm, der med et par sjove replikker i traileren nok skal få lokket folk i biografen, men det dog kun for at se en film, der er middelmådig på alle fronter.

Den unge pingvin Cody Maverick bor på Antarktis og tilbringer det meste af dagen med at surfe. Han drømmer om at komme med til en stor surfkonkurrence. Hans talent bliver heldigvis opdaget, og af sted går det mod varmere himmelstrøg. Codys store helt er Big Z, en surfinglegende, der mistede livet i en kæmpebølge under den selvsamme konkurrence, som den unge pingvin skal deltage i. Cody finder dog hurtigt ud af, at han har store mangler som surfer, da han aldrig har set eller surfet på så store bølger, som der skal kæmpes på i den halsbrækkende konkurrence. Heldigvis støder han på en gammel pingvin ude i junglen, der ved et og andet om sporten. Cody plager og plager og får til sidst den aldrende pingvin overtalt til at hjælpe ham. Cody er dog ikke helt tilfreds med, at han skal lære det hele fra bunden og finde ind til sjælen i surfing, men så er det godt, at han samtidig har forelsket sig i den smukke livredder Lani og har fundet sig en ven i kyllingen Joe.

I “Surf’s Up” rider man med på bølgen af pingvinfilm – det virker i høj grad påtaget, og som om man på forhånd lige vil sikre sig, at noget af den positive omtale af de øvrige film om pingviner smitter af på dette projekt. Måske det ville være kejtet med en flok kameler på surfboards, men det havde trods alt været mere originalt.

Om animationen kan der udover et par flotte scener, hvor der er fart på, kun siges, at den er for udetaljeret til at imponere. Stregen er blød, og der er enkelte gode momenter, men formen er for ordinær til at filmen på det grafiske plan skiller sig nævneværdigt ud. Ofte er det kun forgrunden, der er i bevægelse, og det passer sig ikke for, hvad der ellers burde være en gennemarbejdet produktion.
Selve historien er så forudsigelig, at man næsten kan gætte, hvad der sker scene for scene. Vi spises af med den sædvanlige historie om en karakter, der skiller sig ud fra flokken, fordi han har et specielt talent. Det er ganske enkelt kedeligt, og man overraskes ikke en eneste gang. Heldigvis er vi forskånet for, at pingvinerne bryder ud i sang, men der er til gengæld flere lange passager, hvor forskellige surfscenarier udspiller sig til tonerne af underlægningsmusik – det understøttes bare ikke af en så god animation, at det er holdbart.

Det eneste originale, “Surf’s Up” har at byde på, er, at den er udformet som en slags mockumentary, hvor vi gennem et filmhold følger Codys rejse til surfsportens top. Det er udmærket tænkt, men når selve historien generelt er foruden gode ideer, så er det bare ikke nok. De danske stemmer leveres af Niclas Mortensen, Nikolaj Lie Kaas og Signe Egholm Olsen, og de er fælles om at gøre en god indsats.