“Sviger-Monster” er en noget kunstig omgang. Filmen er ganske enkelt en tand for hysterisk, personerne for karikerede og plottet så usandsynligt og forudsigeligt, at man flere gange spejder længselsfuldt efter udgangen. I det mindste kan man være taknemmelig for, at Jennifer Lopez ikke trakterer os med en sang, men holder sig til skuespillet. Men det er alligevel en ringe trøst, da der er langt imellem latterudbruddene.

Charlie (Jennifer Lopez) lever ellers det søde singleliv. Hun klarer sig gennem tilværelsen gennem forskellige småjobs, mens hun drømmer om at kunne klare sig som kunstner. Hun bilder sig ind, at hun ikke har brug for en mand i sit liv – med mindre han altså er perfekt. Alt er da også fint lige indtil hun møder kirurgen dr. Kevin Fields (Michael Vartan), der tager hendes hjerte med storm. Desværre er Kevin noget af en mors dreng. Moderen, Viola Fields (Jane Fonda), er en berømt talkshowvært, der i forvejen har det svært med yngre kvinder, da hun lige er blevet fyret til fordel for en. Derfor ser hun ikke med milde øjne på latinoskønheden, der pludselig er genstand for al sønnens opmærksomhed. Den bestemte kvinde sætter derfor alt ind på at skille de to ad.

At de fleste kan have det svært med svigerfamilien, og svigermor især, er vist næppe nogen hemmelighed. “Meet the Parents/Fockers” havde samme tema, men hvor især den første af disse to film havde varme og humor, mangler “Sviger-Monster” netop dette. Jane Fonda er i den grad for meget og fuldstændig utroværdig. Hun kan sagtens spille rollen, men man skulle nok have lagt en betydelig dæmper på hende, og forsøgt at lade hende føle sig ind på rollen, i stedet for bare at gøre hende til et småpsykopatisk tilfælde med det samme. Man står fuldstændig af, fordi man slet ikke kan tro nogen vil opføre sig sådan. Jovist er der da et specielt bånd mellem mor og søn, og det er sjældent nogen er gode nok til mors lille dreng, men derfra er der trods alt et meget langt spring til de situationer vi bliver præsenteret for i “Sviger-Monster”. Den stakkels svigerdatter udsættes for forgiftninger af sovs, sabotage af bryllupsplaner, ondsindede ekskærester og lignende.

Filmen er Jane Fondas første film i femten år, og det er synd, at den er blevet sådan noget makværk. For nogen elendig skuespiller kan man ikke ligefrem kalde hende. Man har tydeligvis også valgt at give hende meget plads af samme årsag, og rollen som den forsmåede svigermor passer hende egentlig fint, rent alders- og udstrålingsmæssigt. Det er bare ærgerligt, at hun mest af alt fremstår som et overhysterisk kvindemenneske, der æder hele filmen. Jane Fonda fylder meget, og derfor kommer Jennifer Lopez til at fremstå noget anonym, på trods af at hun faktisk gør det ganske udmærket som svigerdatteren, der er havnet i svigermors helvede. Hun viser, at hun ikke er helt uden komisk talent, selv om hun langt hen ad vejen virker meget underspillet. Michael Vartan spiller rollen som dr. Kevin Fields med varme og nærvær, selv om der naturligt nok ikke er meget plads til ham, når de to damer rigtig slår sig løs. Men det passer filmen fint, at han får lov til at stå lidt i baggrunden, hvor han kan være lykkeligt uvidende om alt det, der foregår mellem mor og svigerdatter.