Klassiker uden grus i maskineriet

James Cameron er et svin. Så er det sagt. Hov! Vent med at grifle hadebrevet og slibe forken, til jeg har talt færdigt! Javist, Cameron har forfattet, produceret og instrueret flere af den vestlige halvkugles absolut bedste actionfilm til dato – endda nogle af filmhistoriens bedste værker punktum. Men hvordan kunne Cameron dog være bekendt at efterlade os alle i limbo ved at gå i hi ovenpå “Titanic”? Cameron havde indgydt en forventning til den moderne blockbuster i os, som var nærmest umulig for andre at indfri, og da han forsvandt, var det, som om nogen havde erstattet alle de store, lovende gaver under juletræet med bitte, bløde pakker. Det gjorde ondt. Det gør stadigvæk ondt. Forhåbentlig får mandens første film i 12 år, dette års “Avatar”, endelig sårene til at hele.

Indtil da kan man glæde sig over, at Camerons film fortsat påbyder respekt og tåler gensyn – ikke mindst “Terminator 2: Judgment Day”. Cameron understregede formularen for den perfekte fortsættelse med sin majestætiske “Aliens” tilbage i 1986: Byg videre på forgængerens fundament, respektér den, men gentag den ikke. Cameron fulgte dette kodeks til punkt og prikke, da han begik den væsentligt anderledes toer til Ridley Scotts klassiker, og han gjorde det også, da han skruede “Terminator 2: Judgment Day” sammen. Hvor den første “The Terminator” var en intens og hæmningsløs thriller, der aldrig pustede ud, er toeren nærmere et familiedrama – om end et forskruet et af slagsen, hvor sønnike er en rapkæftet rebel, hvor mor er undsluppet fra et sindssygehospital, og hvor (sted)faderen er en kolossal dræbermaskine fra fremtiden.

Ganske vist er der ikke just tale om en ægte kernefamilie, men familien er til gengæld kernen i “Terminator 2: Judgment Day” og blot én af årsagerne til, at Camerons moderne mesterværk adskiller sig fra mange nyere film, der ligeledes er rige på iøjefaldende action, men hvis karakterer derimod er nøjagtig lige så åndløse som de kostelige computereffekter, der omringer dem. “Terminator 2: Judgment Day” er i høj grad en film om maskiner, men i endnu højere grad en film om mennesker – almindelige mennesker under ekstraordinært pres og døjende med dilemmaer, man faktisk kan sætte sig ind i. Og Cameron lader aldrig sin films action eller dengang revolutionerende (og fortsat hæderlige) computereffekter overskygge karaktererne. Elskværdige figurer er en lige så stor fællesnævner i Camerons hæderkronede repertoire som spektakulær action.

Og spektakulær action er der masser af. Den unge John Connors hæsblæsende flugt på knallert fra dræbermaskinen T-1000 samt det endelige opgør på et gigantisk stålværk er ikke blot blandt filmens højdepunkter, men også hele genrens. Filmens lyddesignere og Stan Winston, der bl.a. arbejdede på filmens makeup og modeller, blev fuldt forståeligt belønnet med Oscars. Og Brad Fiedels dystre, metalliske musik går perfekt i spænd med billederne. Æstetisk er filmen fortsat banelængder foran de fleste.

Schwarzenegger leverer sit livs præstation som den medgørlige terminator, der er sendt tilbage i tiden for at beskytte fremtidens frelser. Muskelbundtet håndterer de dramatiske og humoristiske passager (såsom den fabelagtige start og de mange muntre oneliners) med upåklagelig professionalisme. Robert Patricks humane fysik, kolde øjne og djævelske karisma gør ham til det perfekte modstykke til den store, stoiske Schwarzenegger i rollen som den morphende T-1000 – en lige så frygtindgydende skurk som den første films terminator. Linda Hamilton brillerer som Johns ukuelige mor Sarah – en af tidens stærkeste kvindelige helte. Og Edward Furlongs manglende skuespillererfaring gennemsyrer hans præstation i positiv forstand. Man tænker aldrig, at man overværer en ung skuespiller i aktion, men derimod bare en almindelig knægt fra virkelighedens verden. Er der nogen som helst chance for, at du kan fremskynde premieren på “Avatar”, Cameron?

Video

Præsenteret i 1080p/VC-1 2.35:1. Transferet er ikke altid knivskarpt, og snavs forekommer indimellem, men “Terminator 2: Judgment Day” har aldrig set bedre ud i hjemmebiografen. Detaljerigdommen er væsentlig større end på dvd, og billedet er sædvanligvis fuldstændig pletfrit. Både kontrasten og gengivelsen af billedsidens kølige farvenuancer er upåklagelig. Hverken edge-enhanceemnt, utilsigtet gryn eller komprimeringsfejl figurerer.

Audio

Både dialogen, musikken og frekvensskalaens høje og dybe toner kommer klokkeklart igennem og leveres med tilstrækkelig punch af DTS-HD Master Audio 6.1-lydsporet. Støj forekommer aldrig, panoreringerne virker altid naturlige, og under de stilfærdige scener er der også masser af auditiv aktivitet i form af utallige subtile atmosfærelyde, som suger os ind i filmens fiktive verdensbillede. Et Dolby 2.0-mix, der er designet til folk, som bruger hovedtelefoner, medfølger også.

Ekstramateriale

Alle tre udgaver af filmen medfølger: Biografudgaven (138 min.), ‘Special Edition’-versionen (154 min.) samt en endnu længere udgave (156 min.), som byder på to ekstra scener i forhold til ‘Special Edition’-versionen – deriblandt en alternativ slutning, som er rædsom, men havde gjort det umuligt at producere seriens to sidste, unødvendige kapitler. For at få adgang til den sidstnævnte version af filmen skal du indtaste koden 82997 via din fjernbetjening på menuen (datoen for dommedag i “Terminator”-universet). Ligesom Cameron foretrækker jeg biografudgaven. De ekstra scener i ‘Special Edition’-versionen standser ofte filmens momentum og udpensler ting, man allerede har fattet – som regel hvordan karaktererne når fra punkt A til B.

Næsten alt ekstramateriale fra de mange gamle dvd-udgivelser medfølger på denne Blu-ray. Skivens to gamle kommentarspor er stadigvæk blandt markedets bedste. De mange deltagere disker op med så mange fascinerende, morsomme og tankevækkende anekdoter, at tiden simpelthen flyver af sted, mens man lytter til dem. I alt otte interaktive funktioner kan aktiveres, så man under filmen bliver præsenteret for alt fra manuskriptuddrag og storyboards, til dokumentarklip og quizzer. I øvrigt medfølger en håndfuld trailere, og hvis ens afspiller er tilkoblet internettet, får man adgang til mere ekstramateriale såsom flere billedgallerier og klip fra optagelserne. Angiveligt bliver mere ekstramateriale snart tilgængeligt for diskens ejere online.

Efter en uretfærdig lang ventetid på tre år er det nu endeligt blevet muligt også at få fingrene i en dansk version af den imponerende “Terminator 2: Ultimate Edition”. DVD producenten “On Air”, der normalt associeres med tvivlsomme discountudgivelser, leverer her en solid 3-disc special edition, der forsøger at leve op til den amerikanske udgave. Enkelte frustrerende elementer gør dog, at man som DVD entusiast i sidste ende stadig er bedre tjent med Artisans region 1 skive.

Kigger man tilbage på Camerons “Terminator 2” står den tolv år gamle film stadig som et testamente for den moderne actionfilm, hvor special effects af kaliberen “åben-mund-og-polypper” ikke nødvendigvis udelukker en velskrevet og gribende handling.

Årsagen til at “Terminator 2” besidder en så varig appel, skyldes nemlig ikke kun de tekniske landvindinger, men også i høj grad instruktørens evner som historiefortæller. Grundstenen i filmen er det anstrengte forhold mellem Sarah og hendes fremmedgjorte søn John, der på paradoksal vis først opnår en følelse af tryghed efter at han lærer den omprogrammerede dræberrobot fra fremtiden at kende. Cameron skaber med den skæve familiære konstellation et følelsesmæssigt springbræt for publikum, så vi på trods af alt isenkrammet og den givetvis urealistiske handling, alligevel kan identificere os med karaktererne. Skuespillet ligger i forlængelse af denne tendens, og hvor mindre kapable instruktører sikkert ville være gået efter den mere overgearede spillestil, får vi her serveret troværdige og gribende præstationer over hele linien.

Den største bedrift i både “The Terminator” og “Terminator 2” ligger med andre ord gemt i måden hvorpå den flygtige balance mellem fine intime detaljer og storstilet destruktion er opretholdt.

Med denne “Ultimate Edition” DVD får vi så også muligheden for at se den 16 minutters længere Director’s Cut version af filmen, der føjer flere nye og interessante facetter til historien og karaktererne. Specielt forholdet mellem John og terminatoren nyder godt af de ekstra scener, og det bliver meget tydeligere hvorledes T-800 rent faktisk fungerer som en faderskikkelse for den unge dreng. Robotten lærer her mere om mennesket og dets natur, hvilket i højere grad motiverer den sentimentale slutning, der virkede en anelse tyk i originalversionen. Derudover får også den formidable Joe Morten lidt mere albuerum, og scenerne i hans eget hjem virker som en god kontrast til den opfattelse Sarah har af ham. Selv Micheal Biehn dukker op i en kort men vigtig cameo.

Langt den fedeste tilføjelse omhandler imidlertid omprogrammeringen af terminatorens hukommelseschip. I biografudgaven var terminatoren i stand til automatisk at lære nye ting, men sådan forholder det sig ikke her. Skynet har i virkeligheden gjort det umuligt for robotterne at tænke selvstændigt, men dette laver Sarah og John om på, ved at pille lidt ved en chip i Arnolds hoved. Scenen sætter alle Johns efterfølgende samtaler med T-800 i et nyt lys og igen gælder det, at der opstår en bedre sammenhæng i historien.

Alt i alt gør de nye klip en allerede fantastisk film bedre, og specielt de mere nuancerede sammenhænge mellem personernes motivationer og handlinger giver “Terminator 2” et ekstra løft. Eftersom det overvejende er scener med dialog, der har fundet vej til Director’s Cut versionen, er tempoet også langsommere end i den oprindelige film. Dette gør i mine øjne dog ikke spor, idet historien forbliver fængende og i sidste ende er mere tilfredsstillende end den korte udgave.

VideoDen første af de i alt tre discs indeholder den velkendte biografversion, der som altid har en spillelængde på to timer og elleve minutter. Menuen er sjovt nok ikke nær så lækkert lavet som på de andre to DVD’er, og noget tyder på at On Air har været tvunget til selv at designe den, for dermed at kunne lægge biografudgaven på en separat skive. Hvorfor man ikke har benyttet sig af “seamless branching” i dette tilfælde vides ikke. Director’s Cut versionen ligger på disc 2.

Billedet på de to udgaver er lavet ud fra samme master, og filmen ser i begge tilfælde ganske nydelig ud. Der optræder godt nok scener med tydelige spor af susen og andet støj, men det er hvad man kan forvente af en tolv år gammel film. Som man kan læse under den formidable tekniske gennemgang på disc 3, skyldes denne støj dog ikke kun filmens alder, men også måden hvorpå den er belyst og filmet på. Farverne virker til tider en anelse triste, og selvom Camerons bevidst er gået efter at fange de kolde nuancer, kunne skalaen godt trænge til et lille boost. Skarpheden fejler derimod intet. Billedet er naturligvis gengivet i anamorphic widescreen.

AudioHvad angår lyden har On Air enten jokket kraftigt i spinaten eller også ganske enkelt forsøgt at snyde deres kunder. På forsiden af coveret står der højt og tydeligt at filmen indeholder et DTS lydspor, hvilket ved nærmere eftersyn viser sig ikke at være sandt. Kigger man på bagsiden står der nu pludselig, at der kun er DTS på disc 3, hvilket virker endnu mere tåbeligt, idet der her kun er lageret ekstramateriale. Faktum er, at disc 1 og 2 udelukkende indeholder Dolby Digital lyd, der dog er af samme høje kvalitet, som dem vi finder på den amerikanske udgave. Til trods for at lyddesignet på “Terminator 2” ikke helt kan hamle op med nyere film, fremstår det stadig overbevisende med en god opløsning og indtil flere overraskende effekter. Kræsne lyttere ville nok savne bas på nogle af eksplosionerne, for ikke at tale om lidt mere aktivitet i baghøjtalerne.

EkstramaterialeDer er ingen ekstra features at komme efter på disc 1.

På disc 2 finder vi derimod et godt og tætpakket kommentarspor til den lange udgave af filmen, hvor ikke færre end 26 personer, herunder Cameron selv beretter om filmens tilblivelse. Kommentarerne er imidlertid ikke optaget direkte til filmen men er stumper af tidligere interviews, der her er blevet klippet sammen så de matcher billedsiden. Dette gør ikke nødvendigvis sporet mindre interessant, selvom men godt kunne savne lidt improviseret interaktion imellem deltagerne. Her er det igen værd at bemærke, at der på coveret kun står “Kommentarspor af James Cameron” og ikke andet. Er man interesseret i et “rigtigt” billedespecifikt kommentarspor, skal man have fat i den sidste nye amerikanske “Extreme Edition” udgave, hvor Cameron og manuskriptforfatter William Wisher slår sig løs.

På disc 3 går det for alvor løs, med først tre “making of…” programmer, hvoraf det bedste hedder “T2 – More Than Meets the Eye”. Her fortæller Cameron om de nye klip der er blevet splejset ind i filmen og nu udgør Director’s Cut versionen. Vi hører om hvorfor netop disse scener blev valgt ud, og hvilken betydning de har for filmens temaer og struktur.

Det andet program hedder “The Making of Terminator 2”, der er en typisk luftig sag om selve optagelserne og oplevelserne på settet. Tredje program hedder “The Making of Terminator 2: 3D”, der kigger nærmere på den tredimensionale forlystelsestur, som man kan prøve i Universal Studioes. Dette indslag vil for de fleste danskere nok ikke være voldsomt interessant, idet det er de færreste som rent faktisk har prøvet turen.

Som det næste kan man give sig i kast med den fantastisk omfattende database af baggrundsinformationer, videoklip og billeder, der dækker vitterligt alle aspekter af “Terminator 2” produktionen. Man kan læse side op og side ned om marketingskampagner, special effects og hvilke forskellige filmformater man kan optage en spillefilm i. Efter at have læst de 50 kapitler igennem har man et solidt kendskab ikke alene til selve filmen, men også til hvordan man eksempelvis komprimerer celluloidoptagelser til DVD og mikser et moderne lydspor sammen. En uvurderlig samling af viden for filmentusiasten og en af de bedste special features jeg endnu er stødt på.

Afslutningsvist er der en række trailers (både teasere og komplette), mængder af storyboards og informationer om crew og skuespillere.