That ’70s Show – Sæson 1
Mere end nogen som helst anden genre indenfor tv-verdenen kan sitcoms betegnes som en smagssag. Visse mener eksempelvis, at “Alle tiders barnepige” er noget skrækkeligt bras, mens andre mener, at det er guds gave til menneskeheden… Nogle siger, at “Seinfeld” er genrens absolutte spydspids, mens andre derimod hævder, at det er noget kedsommeligt og overvurderet gøgemøg. Og sådan kan man så fortsætte, for selvom alle tv-serier naturligvis afføder forskelligartet respons, er det selvsagt enormt forskelligt, hvad millioner af tv-seere finder morsomt – komedie er formentlig den mest subjektive kunstart.
Komedieseriers 1. sæsoner er som regel også lidt sløje – både fordi man som seer oftest skal vænne sig til hele persongalleriet og deres omgivelser, før man for alvor kan begynde at grine røven i laser, men selvfølgelig også fordi, at både de mange manuskriptforfattere og skuespillere skal bruge tid på at få helt styr på deres respektive arbejdsopgaver, før et forhold til publikum kan etableres, så det bliver muligt at forårsage latter uden de store vanskeligheder. Men allerede efter forbavsende få afsnit af “That ’70s Show” føler man sig egentlig i godt selskab med de mange ungdommelige drenge og piger og deres gemytlige forældre, som opholder sig i staten Wisconsin anno 1976.
Hele skuespillerbesætningen er fornøjelig, og de forskellige figurer føles dejlig afrundede og forfriskende uensartede. Selvom ikke alle jokes er lige muntre eller uforudsigelige, så er især brugen af drømmesekvenser (som må siges at være blevet et populært middel i nutidige komedieserier) ofte herlig. Og selv denne anmelder, der ikke engang var født i 70’erne, følte sig fristet til at investere i tidens musik, der ikke overraskende har en prominent rolle i serien. De mange forskellige kulisser er også dejlig indbydende og veldesignede – serien synes at præsentere en korrekt gengivelse af det glade årtis udseende.
Præsenteret i 4:3 full screen format. “That ’70s Show” ser mere eller mindre lige så godt ud på dvd, som den gør på tv. Billedet er tilstrækkeligt skarpt, kontrasten er god, og der er ingen irriterende tilfælde af snavs, edge-enhancement eller udtværing. Farverne varierer lidt i styrke – af og til svinger hudfarverne eksempelvis mellem lettere pink og mild orange, men man distraheres aldrig af problemet. Uheldigvis byder adskillige afsnit på enerverende interlacing-fejl, som gør, at bevægelser efterlader et visuelt ekko.
De 25 afsnits lydsider præsenteres i Dolby Digital 2.0, men det lyder snarere som mono. Al lyd synes at komme fra centerhøjtaleren, hvilket egentlig heller ikke gør så meget, da serien sjældent lægger op til brug af flere højtalere. Lyden er heldigvis tydelig, men man savner en bedre bund. Derudover kunne det også have været meget sjovt, hvis man havde smækket en del af dåselatteren ud i de andre højtalere, så man dermed havde skabt en fornemmelse af, at man sad blandt publikum. Uheldigvis er der også korte huller i lyden på omtrent halvdelen af episoderne, hvilket både irriterer og distraherer.
Der følger intet ekstramateriale med udgivelsen.
Første sæson af “That ’70s Show” er skæg, men aldrig hyldende morsom, ganske charmerende, men aldrig virkelig fængende. Det er især takket være den yderst veloplagte skuespillerbesætning, at man glædeligt trasker samtlige ni timer igennem. Serien ser kun nogenlunde ud på dvd, og lydsporene er lidt kedelige. Derudover er AV-præsentationen fejlplaget. Der følger heller ikke noget ekstramateriale med, så det er svært at anbefale udgivelsen til andre end fans.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet
