‘The Substance’ er en blodig hyldest til god gammeldags practical body horror som vi kender. Utilgivende i sit budskab med intet pænt pakket ind. ‘The Substance’ ved hvad den skal og levere fuldt ud.

Demi Moore spiller den udbrændte Hollywood-stjerne som ifølge sine producere har nået sin best by date. I filmens start ser vi “Elisabeth Sparkels” Hollywood walk of Fame stjerne blive lagt i jorden, hvorefter folk strømmer til for at tage billeder og posere foran den. Som tiden går, mister folket dog interessen og nu ligger ingen mærke til Elisabeth længere. Efter Elisabeths sidste optræden som en aerobics instruktør på hendes eget show bliver hun droppet af sit selskab. Hun er blevet for gammel, folk vil have “fresh meat”. På vej hjem kører Elisabeth galt og ender hos lægen, intet er galt hun får derimod en mystisk seddel placeres i hendes lomme.

Herfra tager filmen fart og jeg synes bestemt ikke, man mærker filmens 2 timer og 20 minutter. Elisabeth får fat i “The Substance” et sort marked stof som efter sigende laver en yngre og flottere “kopi” af en selv. Med stoffet kommer et par følge regler, hvordan man giver klonen og sig selv mad når man er på “pause”, hvordan man “stabilisere” klonen, og sidst men ikke mindst at man skal (!) bytte plads hver 7’ende dag. Elisabeth overvejer valget men efter et sidste bittert kig på hendes afskedsroser fra studiet skyder hun den grønne væske ind i armen. Hvad der følger er en grotesk og absurd scene hvor Margaret Qualley kravler ud af Demi Moores ryg. Hun kigger sig i spejlet og er tilfreds. Hun er ung, flot og spændstig igen. 

Herefter følger vi Sue som kopien kalder sig på sin rise to Fame. Hun auditioner til Elisabeths erstatning for samme network som nu har skiftet retning. Det ikke længere charmerende 80’s aerobics, det er nu nærmest en striptease hvor det eneste der er i fokus er Sues krop. Første dag på sæt vises hendes nye krop frem i nærmest dyrisk maner med et club heavy remix af “pump it up” i baggrunden som Sue vrider sig til. Sue har fået succes og hun elsker det.

Det løber snart af sporet da Sue ikke kan overholde 7-7 aftalen og Elisabeth ikke kan finde ud af om det er værd at ofre sig selv, så en lille del af hende kan blive elsket af folket. 

‘The Substance’ er hvad alle body horror fans har gået og ønsket sig. Den står knivskarpt i sine motiver og er ikke bange for at sige hvad den mener. Det tydelige budskab i filmen som omhandler Hollywoods syn på kvinder – især ældrende og hvordan det påvirker de individer –  er fuldført til perfektion med overdrevne ulækre mandelige karakter som man nærmest krummer ligeså meget tæer af som de blodige scener. 

Filmens veludførte practical effekt som nærmest tvinger en til at kigge væk er virkelig også en stjerne, og der er i hvert fald ikke blevet sparet på det kunstige blod budget. Tredje akt giver Cronenberg a run for his money, og med den voldsomme score som inddrager en i hver en scene med dens intensitet, der altid matcher karakterernes groteske situationer, er ens øjne limet til lærred. 

Demi Moore rammer plet med hendes portrættering af en kvinde der er så bange for at være utilstrækkelig udseende mæssigt at hun er villig for at gøre alt, for en chance til i rampelyset. Magret Qualley supplere fantastisk med hende nærmest barnlige “mig, mig, mig” teenage vrede karakter hvor intet er nok og mere vil have mere. 

Som Colin Fargeut kun anden spillefilm kan man kun sige at den er mesterligt udført både tonemæssigt som får en til at grine i absurditeten af det hele og budskabet som man længe kan gå at tænke over efter de blodige strabadser er blevet vasket af nethinden. 

Hvis man har gået og savnet en body horror film med noget på hjertet, som ikke går på kompromis med de skrækindjagende effekter, skal man ikke savne længere. ‘The Substance’ er svaret. 

‘The Substance’ har dansk premiere d.20 oktober.