En stand-up girl

Hvor tids revy havde sin storhedstid i 00’erne. Stand-up hedder det, der går ud på, at en mand stiller sig på en scene med en mikrofon i hånden og fortæller vittigheder, der involverer ord som ”pik”, ”fisse” og ”kneppe”. Det blev der grint meget af engang. Nogen griner vist endda endnu. I dag, mange år efter, kræver komikeren Amy Schumer ligestilling. Pik, kneppe-knep-knep, bræk, penis, røvhul, sperm, røv, sæd, sperm, bøsse, onani, onani, fisse, røv, penis, røv-røv, kneppe-kneppe-knep. Det har hun nu fået.

Stand-up-komikere kan være sjove på film. Det er Eddie Murphy, Jim Carrey og Will Ferrell gode eksempler på. Rendyrket stand-up-komik på film er derimod rædsomt. Et dansk eksempel er “Blå mænd”, hvor Mick Øgendahl på toppen af sin karriere proppede sine jokes ind i et filmformat. Det skulle han aldrig have gjort. Det skulle en af de lysende stjerner på den nuværende amerikanske stand-up-scene heller ikke. Amy Schumer er blevet et hit med sin ligefremme stil, når hun direkte på scenen frontalt deler ud af sine seksuelle eskapader. Det er særligt sjovt, fordi hun er kvinde. Det har vi ikke set før. Og så endda en lidt små-buttet en af slagsen. Men heller ikke hun lykkes med stand-up på film.

For hurtige punchlines virker optimalt, imens publikum sidder live i salen med en øl i hånden. Men når de skal tæppebombes ind i et handlingsforløb om en utro og usympatisk hovedrolle, der knepper og taler om at kneppe alt og alle, imens en syg far og ønsket om ægte kærlighed også skal passes ind, ja, så er titlen “Trainwreck” faktisk passende. Næsten. For i den uendelig strøm af kneppe-knep-snak så rammer enkelte jokes. Men sjældent fra den Amy, som Schumer spiller. Derimod skinner omgivelserne. En grotesk solbrun Tilda Swinton er redaktionschefen fra helvede på det mandemagasin, som Amy arbejder for, der naturligvis skriver mest om onani, sæd og andet stand-up-standard. Swinton er, som når Swinton er bedst, iskold.

Bedst er dog det overraskende makkerpar bestående af Bill Hader og verdens bedste basketballspiller, LeBron James. Foruden at være Amys kærlighedsinteresse så er Hader sportslæge til James. Her afslører den basketspillende mangemillionær og muskelmand sig som uventet nærigrøv og overdrevet romantisk alvorsmand med gedigen deadpan. Derimod er kærlighedshistorien imellem Schumer og Hader helt som ventet, hvor Amy indser, at parforholdet er verdens sande lykke. Her havde det været langt mere frisættende, hvis Amy havde fundet lykken i sit udgangspunkt: At kneppe mange og hvem fanden hun vil.

Instruktør Judd Apatow kunne med fordel have kigget til serien “Girls”, som han er medproducer på. Her frisættes og ligestilles de unge kvindelige hovedpersoner i alt deres uperfektion. De taler om sex og kropsfunktioner, men de gør også andet. Selv om jeg da godt vil indrømme, at det er sjovt, når Amy sammenligner sin blodige tampon med Red Wedding-episoden fra “Game of Thrones”.