I dag – et sted i Europa, hvor en uforklarlig, men voldsom katastrofe må have fundet sted. En katastrofe, hvis omfang har medført, at alle civilisationens normale elementer er sat ud af drift, velfærdssamfundets skrøbelige fernis er høvlet af og menneskene er bare vilde, forskræmte eller fortvivlede dyr i naturen. Biologisk krig? Sars? Den sorte død? Atombomber? “Bare” en eskalation af Europas mange borgerkrigslignende konflikter? Hvor kom katastrofen fra? Vi får ingen informationer. Vi er lige så uvidende og skræmte som filmens personer. En middelklasse familie ankommer til deres sommerhus. Far, mor og to børn. Da de er i gang med at tømme bilen, opdager de, at deres hus er besat af en anden familie. En fremmed, ophidset og bevæbnet mand holder dem op, og efter et forsøg på, fra familiefaderens side, at tale den desperate mand til ro, skyder den fremmede den forsvarsløse familiefar. Moderen Anna (Isabelle Huppert) og børnene Eva og Ben flygter nu over hals og hoved, uden andre ejendele end det tøj, de har på, men med en cykel, der hurtig bliver overflødig. Der er ingen (eller alle) steder at flygte hen til… De passerer gennem forladte landsbyer, hvor man har brændt dyrene. Til sidst får de husly sammen med en gruppe andre flygtninge i et tomt varehus i nærheden af en jernbanestation. De har ingen elektricitet, tuskhandel har erstattet brugen af penge. Juveler, cigaretter og seksuelle tjenesteydelser er betaling for lidt vand, mad og tøj. Nogle lyde på en transistorradio giver et svagt håb om, at der er liv andre steder og alle drømmer om og håber på, at der vil komme et tog forbi, som de kan springe på og måske komme et sted hen, hvor alting er bedre. Stemningen er anspændt, både mellem børnene og de voksne.