Det ligner en jobansøgning. Fenar Ahmad er for stor til Danmark. Det beviste instruktøren med “Underverden” – nu skriger han på den store verden.

Den findes bare ikke i Danmark. “Valhalla” er skudt for en brøkdel af en brøkdel af en Marvel-film med Thor, som i øvrigt er en dårlig sammenligning med den her fantasyfilm baseret på nordisk mytologi – og Peter Madsens tegneserier og -film om Tjalfe, Røskva og Quark.

Den her “Valhalla” er nemlig hverken sjov, glat eller farvestrålende, som når Chris Hemsworth spiller MCU-udgaven af tordenguden.

I stedet er den alvorlig, mørk og grå i et Asgård, der låner mere fra “Game of Thrones” end hos Marvel.

Her er det Roland Møller, der spiller Thor som en brovtende, brutal fulderik efter forlæg fra den originale “Valhalla“, hvor Thor også var en barsk type.

Dog med den ene forskel, at Møller altid gør sine karakterer til fynboer, hvilket afsløres, når der skal tændes et bååååål, som de siger i O’ense.

Det skal der i menneskenes Midgård, da Thor og Loke kommer på besøg hos far, mor, Tjalfe og Røskva – præcis som i Madsens tegnestreger. Nu skal børnene med hjem til guderne i Asgård.

Det er i grove træk den samme handling – dog med mindre Quark og mere Røskva.

Det er modigt at oversætte Quark-karakteren til live-action med fremskudte hugtænder og det hele i skikkelse af Reza Forghani, der havde en mindre rolle som DJ i Fenar Ahmads “Ækte vare“.

Quark er nærmest indbegrebet af en tegneseriefigur. Lille, rund og dyrisk, der skabte de sjove scener i 1986 som ballademageren, hvilket fik Thor til at sende ham retur til Udgård.

I 2019-realistisk kød og blod virker Quark ikke som et sjovt centrum, men malplaceret tung. Derfor er han heldigvis også skubbet i baggrunden til fordel for Røskva, der er forfremmet til fantasy-heltinde, som ganske vist ikke rider på en drage – men det er tæt på.

Cecilia Loffredo balancerer fint rollen som frontfigur i et univers, der placerer sig imellem dansk julekalender og “Ringenes herre”, som der da også lånes fra til det musikalske ledemotiv. Ud af blandingen kommer en dansk kusine til “Ronja Røverdatter” og “Brødrene Løvehjerte” – barnligt voksen.

Bare at få mig til at tænke på “Game of Thrones” og “Ringenes herre” gør “Valhalla” til en vellykket jobansøgning for Fenar Ahmad, som med stort fokus på nærbilleder gør det her Asgård større, end det er – selv om gåturen til Udgård godt kunne have taget mere end to-tre minutter.

Her venter den klassiske dyst igen på særligt Thor, der skal tømme Udgårdslokes drikkehorn og danse med døden, som her ligner Sanne Salomonsen.

“Valhalla” ligner også den sidste film i Danmark for Ahmad, der nu har lavet tre genrefilm, som de elsker dem i USA. Stik nu den mand et Hollywood-budget!