Naturserie på unaturligt niveau

Det sidste, man skulle tro, verden havde brug for, var endnu en dokumentarserie om Moder Jords utrolige mangfoldighed. Når man zapper tilfældigt forbi flimmerkassens mange kanaler, støder man sædvanligvis på utallige ensartede dokumentarer, der plaprer løs om naturen og kræene i den. Men uanset hvor mange timer du har brugt på den slags udsendelser, har du med garanti aldrig set noget lignende BBC’s “Vores planet”. Det tog seriens producere og 40 kamerahold fem år og knap 150 millioner kroner at færdiggøre “Vores planet”, og det kan mærkes.

Igennem miniseriens 11 kapitler får vi lov til at overvære alt fra Himalayas imponerende bjerge og de klaustrofobiske, underjordiske tunneller i Sydamerika, til Østeuropas enorme skove og Saharas glohede ørken. Seriens største, kendteste trækplaster er uden tvivl dens fortryllende facade, som er umulig at beskrive med ord. Der er sekvenser, som er så billedskønne, at intet superlativ kan yde dem retfærdighed. “Vores planet” skal simpelthen opleves – og helst i High Definition, især når nu hovedparten af episoderne blev optaget i HD med nogle af verdens bedste kameraer. Hvis det vitterligt er rigtigt, at et fotografi siger mere end 1000 ord, kan billederne i “Vores planet” passende hævdes at ytre mere end det gængse leksikon.

Der er skud undervejs, der synes at trodse al logik. Vi kommer usandsynlig tæt på mikroskopiske insekter, tøjlesløse rovdyr og ekstremt sjældne væsner såsom den såkaldte amurleopard, som der efterhånden kun er 40(!) tilbage af på verdensplan uden for de zoologiske haver. Mest imponerende er de panoreringer og zooms, der på meget kort tid afbilder alskens langvarige processer – lige fra fåtallige blomster, der skyder frem, til komplette skove, som ændrer kulør. Computereffekter forulemper gudskelov aldrig billedsiden. Men selvom “Vores planet” kommer vidt omkring, føles den aldrig forhastet eller overfladisk. Der bliver taget god tid til at vise alt fra verdens kendteste vidundere til havets mest særprægede kreaturer, hvorfor man får et unikt og fyldestgørende indtryk af Jordens udstrækning.

George Fentons score virker en sjælden gang imellem lidt for pompøst, men britens musik er som regel lige så behagelig som de levende billeder, den akkompagnerer i fællesskab med David Attenboroughs karakteristiske fortællerstemme. Men “Vores planet” er ikke blot en fryd for sanserne. Serien er spækket med scener med mere højtravende spændingskurver og mere hjertevarmende humor end selv de allerbedste thrillere og komedier. Vi følger bl.a. en lille sæls nervepirrende flugt fra en hvid haj og en isbjørn på dens lange, slidsomme rejse for at finde mad til familien. Og netop den sidstnævnte odyssé tydeliggør føljetonens evner foran følelsesregisterets tangenter, som “Vores planet” aldrig berører unødigt eller ufølsomt.

Serien fremkalder hyppigt sug i maven, som ikke blot skyldes de lamslående optagelser, men en helt særlig, berusende stolthed, “Vores planet” indgyder i publikum over at befinde sig på dette fantastiske himmellegeme. BBC’s miniserie løfter sjældent pegefingeren for at belære om de klimaproblemer, der figurerer højt på politikernes agendaer i øjeblikket. Men det behøver den heller ikke. De fuldstændig uovertrufne billeder konstituerer en mere mindeværdig reminder om naturens uvurderlighed og menneskehedens ansvar end selv den mest veludtænkte skræmmekampagne.

Video

Omslaget hævder fejlagtigt, at afsnittene præsenteres i 1080i, men de leveres heldigvis i den overlegne opløsning 1080p. Langt hovedparten af “Vores planet” ser næsten ubeskrivelig fantastisk ud. Billederne er almindeligvis knivskarpe og besidder en exceptionel dybde, der jævnligt får dem til at fremstå tredimensionelle. Stort set hver eneste nuance af farvespektret gengives perfekt, sortniveauet er tip-top, og der optræder aldrig edge-enhancement. Undertiden dukker der støj op i billedets mørkeste afkroge (til tider i form af pulserende streger) angiveligt grundet interferens fra radioudstyr under optagelserne. Ganske få sekvenser blev skudt i Standard Definition og virker derfor en anelse uskarpe og flade i forhold til HD-optagelserne. Men boksen rummer timevis af de flotteste billeder, du kan udsætte dit tv for.

Audio

Episodernes lydsider præsenteres desværre blot i Dolby Digital 5.1, og selvom lydsporene er hæderlige og leverer mange festlige, eksotiske lydeffekter, er de langtfra ligeså imponerende som skivernes transfers. Dynamikområdet er af en acceptabel størrelse. Hver gang David Attenborough taler, bliver der skruet ned for lydsidens andre elementer, så englænderens tale altid er tydelig. Der er flere fine panoreringer, men baghøjtalerne virker til tider en anelse tavse, når det ellers forekommer oplagt at mønstre talrige eksotiske atmosfærelyde.

Desværre plages samtlige lydspor af jævnlige, små hop i lyden, der formentlig skyldes en fejl under konverteringen af originalmaterialet. Problemet befinder sig også på HD-DVD-udgivelsen. Det mærkes især, når lange musikalske toner høres. Det er nok ikke alle, der vil bemærke fejlen, men hvis man har et ordentligt anlæg, vil man sandsynligvis undertiden blive distraheret. I øvrigt bør det pointeres, at selvom boksen sælges herhjemme, medfølger ingen danske undertekster. Men heldigvis er David Attenborough (som sædvanligt) velartikuleret og letforståelig.

Ekstramateriale

De amerikanske HD-DVD- og Blu-ray-udgivelser af “Vores planet” husede intet ekstramateriale, men vi europæere er heldigere. Vi får to ekstra BBC-udsendelser: “Desert Lions” og “Snow Leopards”, som begge præsenteres i 1080i. Tilsammen varer de to produktioner næsten to timer, og de er også proppede med flotte billeder. Selvom de ikke er nær så velproducerede eller nyskabende som “Vores planet”, er de ganske fascinerende og derudover glimrende supplementer til miniserien.

5 år, 7 kontinenter, 62 lande og 71 fotografer. Et projekt så ambitiøst, at det burde sende koldsved ned af ryggen på enhver filmmager. Det ser dog hverken ud til at have givet rysten på hænderne eller på anden måde afskrækket BBC fra at tage skridtet. Godt rustet med tidligere erfaring fra dokumentarserien “Den blå planet”, har de kastet sig over endnu et projekt af grandios og episk karakter.

“Vores planet” er en visuel rejse, der skal ses og opleves. Dette seneste BBC-projekt er alt andet end bare en dokumentarserie om bjerge, søer og truede hvaler – det er et af disse Zen-øjeblikke, man ellers kun hører tale om i “The Oprah Winfrey Show”.

Med denne serie har BBC atter overgået sig selv og sat helt nye standarder for genren. Det meste af produktionen er skudt i high-definition – et format der giver en skarphed, man slet ikke er vant til ved den slags produktioner. Dertil kommer en hel række forskellige teknologier og udstyr, man ellers kun benytter sig af på store Hollywood-produktioner.

Med et budget på 25 mio. dollars har der været råd til alle de ting, man ellers kun ville have drømt om. Der er store helikopterskud, hvor kameraerne kan zoome ind og stille skarpt fra en kilometers afstand, så man kan etablere situationer, man ellers ville have svært ved at sætte perspektiv på.

Der er hyperslow-optagelser, hvor kameraerne optager op imod 1.000 billeder i sekundet mod de normale 24, så man nærmest kan fastfryse en begivenhed, der ellers kun tager et splitsekund. Ved time-lapse-optagelserne glider kameraet helt flydende rundt og henover planterne, hvor man i de gode gamle dage kun havde statiske billeder. Teknikker der ikke kun flytter grænser, men også giver et helt enestående indblik i en verden, man aldrig har set før – i hvert fald ikke så veldokumenteret.

Fortælleren David Attenborough tager seeren med til de fjerneste og uberørte egne, så man kan opleve naturen som kun få har oplevet den og som vil tage mælet fra de fleste. Rejsen rundt på vores planet er tematisk fordelt på 11 afsnit, hvor det første afsnit tager os med fra pol til pol, og viser, hvad vi kan vente os i de næste 10 af slagsen – og det er ikke så lidt. Enorme fugleflokke fejende henover sletterne i grupper så store, at det tager fem timer, før de er forbi. En gruppe løver der angriber og nedlægger en elefant; et bytte langt større end dem selv. Pingviner der i flere måneder kæmper mod kulden uden føde.

Det er ikke mindre end et helt enestående portræt af Jorden og naturens mangfoldighed.

Video”Vores planet” er et orgie af lækre billeder. En cinematografisk tour de force – en helt igennem magisk billedside, der uden tvivl er årsagen til dens massive succes. Udgivelsen fortjener ikke mindre end et fantastisk transfer, og det har den fået – hvis man da kan kalde det et transfer, da langt det meste af materialet er skudt i HD.

Serien bliver præsenteret i 1.78:1 anamorphic widescreen. Farverne står godt, virker meget naturlige og bærer ikke på nogen måde præg af overdrevet grading. God kontrast og sortniveau, og ingen tegn på edge-enhancement. Der er dog én ting som af og til springer en i øjnene, og det er skarpheden. 99,9 procent af tiden er denne udgivelse nærmest skræmmende skarp, men dette ambitiøse projekt sætter til tider dvd-formatet på en meget hård prøve. Scener med f.eks. store fugleflokke og horder af dyr der hvirvler støv op, gør det meget svært for formatet. Der er simpelthen ikke længere linier nok til at skabe et skarpt billede. Der er dog tale om et af de bedste, hvis ikke det bedste, dvd-transfer undertegnede nogensinde har set.

AudioMan kunne fristes til at tro, at lyden ville drukne i alle disse flotte billeder, men det viser sig ikke at være tilfældet. David Attenborough, med sin genkendelige og behagelige røst, akkompagneres af et smukt og til tider dramatisk score af George Fenton. Sammen med reallyden udgør de den duo, der tager os med på rejsen fra pol til pol. Udgivelsen indeholder et Dolby Digitalt 5.1 lydspor med engelske tale, og der er intet at sætte en finger på.

Man kan høre, at der ligeledes er lagt et stort arbejde i lydsiden. Det er primært front og center, der er på arbejde, men lyden af regnskoven, bissende kvæg og Fentons musik når også ud til de øvrige højtalere – og man kan ikke andet end imponeres over den klarhed, der er tilstede. Man føler virkelig, at man sidder midt imellem løver og elefanter.

Desværre er den danske speak, fra da serien kørte på DR1, ikke at finde på udgivelsen, og et eller andet sted ville den have været oplagt at få med, selvom Attenborough nu gør det helt formiddabelt.

EkstramaterialeEn af de ting, man oftest spørger sig selv om under “Vores planet”, er: ”Hvordan i alverden har de lavet det?” Gang på gang sidder man tryllebundet til skærmen, for derefter at sidde tilbage forundret over, hvordan det var lykkedes dem at få det ene fantastiske skud efter det andet. Spektakulære landskabsbilleder og dyr, der normalt er sky og forsigtige, bliver foreviget uden at tage notits af fotograferne.

Dvd’ens ekstramateriale rummer heldigvis en masse svar. Efter hver af de 11 episoder er der blevet tilføjet en 10 minutters ‘making-of’ dokumentar med titlen “Planet Earth Diaries” – en række video-dagbøger der giver seerne et indblik i hvordan og hvor svært det har været at lave serien. Producere og fotografer fortæller om oplevelserne, teknikkerne bag optagelserne og ikke mindst om, hvorfor man har lyst til at sidde i syv uger på en sten og vente på at en sneleopard måske lægger vejen forbi.

Desværre indeholder den danske dvd-udgivelse ikke ekstradisken “Planet Earth: The Future”, der fulgte med R1 og R2UK/R4-udgivelsen. En disk der indeholder næsten tre timers materiale, fordelt på tre featuretter, om de spor mennesket har og fortsat sætter på vores skrøbelige planet.