Triple X – til vands, til lands og i luftenXXX er et underholdende actionbrag som leverer varen. Man skal ikke lede efter nogen dybere mening, men bare læne sig tilbage og nyde de mange larmende eksplosioner og spektakulære stunts som udfylder filmen fra start til slut.

Det første vi ser er Xander Cage som stjæler en Corvette og efterfølgende flygter fra politiet. I bedste James Bond stil kører han ud over en bro og springer ud af bilen med faldskærm på. Men hvor James Bond som regel udfører sådanne små stunts for at redde sig ud af en knibe, gør Xander Cage det simpelthen for adrenalinkickets skyld.

Agent Gibbons sætter dog en stopper for legen da han rekrutterer en modvillig Cage som agent. Først bliver Cage – kaldet “X” blandt venner – sendt til et narkokartel i Colombia for at bevise sine evner, og da han består “prøven” sendes han på sin virkelige mission. Han skal infiltrere en forbryderorganisation, Anarchy 99, i Prag, og han bliver her hurtig accepteret på basis af sit rygte som anti-autoritær vildmand. Cage – som hurtigt vokser sig ind i rollen som agent – opdager snart at der ikke blot er tale om en simpel gruppe forbrydere, men at disse anarkister har planer om at ødelægge verden…

Plottet er, ikke usædvanligt for den type film, tyndt som papir. Der er ikke mange overraskelser undervejs, og det hele handler i bund og grund om en hemmelig agent som skal uskadeliggøre en grum skurk med skumle planer og med et obligatorisk østeuropæiske accent.

”Cage. Xander Cage”Plottet er som taget ud fra en James Bond film, og XXX er da også på mange måder en slags hyldest til netop denne serie af agentfilm. Det vrimler med blankpolerede sportsvogne, sexede babes og kække one-liners. Men samtidig forsøger filmen at være en opdatering af spion-genren. Filmens manuskript forfatter har udtalt at han altid har været vild med klassiske spionfilm, men at han mente ”det var på tide at skabe en figur, der var mere i sync med nutidens unge…

Denne figur er Xander Cage, rendyrket muskelbundt som går med smarte street-bukser og pelsjakke i stedet for smoking, og som foretrækker tranebær juice frem for vodka martini. Han er typen som skater ned af et gelænder på en madbakke, som står på snowboard ned af en kæmpelavine han selv har sat i gang, og som paraglider ned af Prags floder med en motorbåd uden fører.

Det er i overgearede stunts som disse at filmen træder i karakter, og viser sig som årets måske bedste actionbrag. Især scenen med den buldrende lavine er ufattelig flot, og man kan næsten mærke trykket fra den hvide snemasse som vælter ned mod Xander Cage.
Filmen har et hårdpumpet soundtrack med blandt andre den tyske gruppe Rammstein – det er dem som godt kan lide at have pigtråd i hovedet – og det lægger et passende aggressivt og ekstremt lydbillede til de adrenalinpumpende og yderst effektive actionscener.

Mens vi venter på den næste eksplosionFilmens “stille” scener er desværre ikke ligeså effektive. Samuel L. Jackson har som Cages chef ikke meget at spille med i en rolle som har mindre fylde end James Bonds “M”, og Xander Cage er grundlæggende en endimensional figur. Hvor Bond i sine film som regel har en vis charme og humor at spille på, kniber det lidt for Xander Cage – og for Vin Diesel – som mest af alt kun har sin fysik og en monoton stemme at falde tilbage på. En meget lille portion selvironi redder ham ikke, og man sidder mest af alt i disse scener og venter på at den næste store eksplosion skal komme.

Det gør den heldigvis også hele tiden, og større og flottere end i de fleste andre film i dens genre.