Det første og lovende afsnit af Star Wars-serien “The Mandalorian” sluttede med lidt af en cliffhanger – og en skabning mere nuttet end 100 porgs.

Dette andet afsnit etablerer nu den overordnede motor i Jon Favreaus “The Mandalorian” som en klassisk [i]’hero’s journey'[/i], hvor mandalorianeren Dyn Jarren skal ud på en rejse.

Det er han allerede i fysisk forstand, men rejsen er naturligvis også en indre en af slagsen – fra kynisk enspænder i en lovløs verden og formentlig til en faderfigur med hjertet på rette sted som en anden Han Solo.

Den motor virker så velsmurt som “Logan” – blot pakket Disney Plus-venligt ind uden blod og bandeord.

Anderledes skeptisk er jo nu over for det enkelte afsnits underliggende finmekanik. Afsnit 2 tenderer hyggerollespil.

Jawaer så pludrende som minions har hugget de vigtigste dele til heltens rumskib. Nu skal de skaffes tilbage, hvilket der så går et afsnit med.

Det er et problem, der kun har til formål at få afsnittet til at gå. Vold virker ikke – en byttehandel?

Nu må Dyn skaffe en bytteværdi, før tredje afsnit begynder, mens vidunderbarnet for første gang fremviser sine evner – og kobler “The Mandalorian” sammen med den større Star Wars-saga.

Bedst er gensynet med heltehjælperen Kuiil, der ligner og får stemme fra Nick Nolte. Bestemt afslutter han alle samtaler med ordlyden [i]’I have spoken'[/i]. Så er der ikke mere at diskutere.

Men sammen med barnet og jawaerne trækker Kuiil også “The Mandalorian” væk fra det første afsnits beskidte ‘Ground Wars’ og i stedet i retning af tonen hos George Lucas’ ewoks. Det er hyggeligt.

For hyggeligt i forhold til Ludwig Göranssons western-inspirerede lydspor, som passede bedre til åbningsafsnittet, hvor der var håndgemæng på bodegaen, møde i det skumle bagkontor og en tvetydig moral.

Afsnit 2 er derimod mere rent. Entydigt og nuttet. Og giver en fornemmelse af, at der er mere rollespil på vej med små udfordringer, der skal løses undervejs på heltens rejse frem mod det afsluttende ottende afsnit.

Rejsen er dog først lige begyndt – ruten kan endnu nå at ændre sig. Jeg har talt.