Af: Michael Andersen | Udgivet: 2004-09-22

I anledning af, at den klassiske “Star Wars”-trilogi endelig er blevet udgivet på dvd, har Filmz anmeldt “Stjernekrigen”, “Imperiet slår igen”, og “Jedi-ridderen vender tilbage”, samt ekstramaterialet på den fjerde disc i boksen.

Derudover har vi lavet en anmeldelse af “Den usynlige fjende” på dvd og skrevet en Moviola-artikel om komponisten John Williams og hans indflydelsesrige musik til “Star Wars”-filmene.

Man kan også finde en sammenligning af den danske region 2 og den amerikanske region 1 udgave af “Star Wars”-trilogien.

Klik på de forskellige titler for at læse meget mere.


“Star Wars: Episode I – Den usynlige fjende”: Dvd-anmeldelse

Da den onde Handelsføderation har planer om at overtage den fredelige planet Naboo, må Jedi-ridderen Qui-Gon Jinn, og hans lærling, Obi-Wan Kenobi, drage afsted til Naboo for at advare Dronningen om de galaktiske følgevirkninger som lurer forude.

Inden længe bliver Naboo invaderet, hvilket tvinger de to jedi-riddere til at evakuere planeten sammen med Dronningen og hendes hof. De rejser alle til ørkenplaneten Tatooine, hvor de møder slave-drengen Anakin Skywalker, som åbenbart er ét med kraften. Sammen hjælpes de alle ad med at redde galaksen fra den onde Darth Sidious.
“Star Wars: Episode II – Klonernes angreb”: Biograf-anmeldelse
“Star Wars: Episode II – Klonernes angreb”: Dvd-anmeldelse

10 år er gået siden begivenhederne i “Episode I – Den usynlige fjende”. Anakin er vokset sig til en dygtig Jedi-lærling til Obi-Wan, der selv har skiftet rolle fra elev til lærer. De to Jedi-riddere har fået til opgave at beskytte Padmé, hvis liv er i fare efter en række forsøg på snigmord.

Alt imens menneskelige forhold opbygges og kraftfulde styrker mødes, stilles vores helte ansigt til ansigt med svære valg, der ikke alene får betydning for deres egne skæbner, men også for hele republikken.
”Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn”: Biograf-anmeldelse
”Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn”: Dvd-anmeldelse

“Episode III” starter nogle år efter brylluppet mellem Anakin Skywalker og Padme Amidala. Efter tre års ubarmhjertige kampe er Klon-krigen ved at være slut. Jedi-rådet sender Obi-Wan Kenobi på en mission for at fange General Grievous, den dødsensfarlige leder af droidernes separatisthær, og få ham stillet for retten.

I mellemtiden, på planeten Coruscant, øges Kansler Palpatines magt. Hans stormende politiske ændringer forvandler den krigstrætte Republik til det mægtige Galaktiske Imperium. Til hans nærmeste fortrolige, Anakin Skywalker, afslører han magtens sande natur og Kraftens besnærende hemmeligheder i et forsøg på at lokke Anakin mod mørkets side.
“Star Wars: Episode IV – Stjernekrigen”: Dvd-anmeldelse

Jedi-ridderne anses for næsten udryddet, og imperiet hersker over galaksen med praktisk taget uindskrænket magt. Kun en lille gruppe oprørere gør modstand ved at stjæle de hemmelige planer til Imperiets nyeste og mest frygtindgydende våben: Dødsstjernen.

Imperiets mest frygtede skikkelse, Darth Vader, har fået til opgave at skaffe planerne tilbage og udrydde den sidste rest af modstand. Lige inden prinsesse Leia tages til fange af imperiets styrker, sender hun et nødsignal, der ved et tilfælde opfanges af den unge, uskyldige Luke Skywalker. Luke tager nu hånd om sin egen skæbne og begiver sig ud på den livsfarlige færd for at redde prinsessen og bistå oprørerne i kampen mod ondskabens imperie.
“Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen”: Dvd-anmeldelse

Det er mørke tider for oprørerne. Efter et dræbende slag om basen på den isdækkede planet Hoth er oprørerne splittede og forfulgt af Imperiets stormtropper. Luke Skywalker opsøger den gamle, mystiske Jedi-mester, Yoda, i planeten Dagobahs tågede sumpe, mens Han Solo og prinsesse Leia undslipper Imperiets rumflåde til den smukke Cloud City, højt over planeten Bespin. Darth Vader forsøger at tvinge Luke Skywalker over på “Den mørke side” og lokker ham i en fælde, hvor de to endelig står over for hinanden i en kamp til døden. Under den ultimative duel, hvor blot ét forkert skridt vil være skæbnesvangert, finder Luke endelig ud af, at hans skæbne ikke er helt så tilfældig, som han havde troet.
“Star Wars: Episode VI – Jedi-ridderen vender tilbage”: Dvd-anmeldelse

Luke Skywalker og prinsesse Leia rejser til planeten Tatooine for at redde Han Solo, der er blevet nedfrosset af galaksens mest modbydelige og uappetitlige gangster, Jabba the Hut. Efter den dødsensfarlige redningsaktion slutter oprørerne sig til stammen af små, men modige Ewoks i en sidste kamp på Imperiets stormtropper på skovplaneten Endor.

Imperiets kejser og Darth Vader forsøger for sidste gang at tvinge Luke til at skifte side, men på samme tid forsøger Luke at omvende Darth Vader. Den galaktiske krig kulminerer, da oprørerne samles i et sidste stort angreb mod Imperiets nye, endnu ufuldendte Dødsstjerne. Det store slag, der for altid skal afgøre galaksens skæbne!
Sammenligning af region 1 og 2 dvd

Filmz sammenligninger billedet af den amerikanske region 1 og den danske region 2 udgave af “Star Wars”-trilogien.
“Star Wars Trilogy: Bonusmateriale”

Dvd-udgivelsen af “Star Wars Trilogy” indeholder en 4. skive med ekstramateriale, der bl.a. omfatter den lange “Empire of Dreams” dokumentar, der giver et hidtil uset indblik i, hvordan Lucas skrev og filmede de tre “Star Wars” film.

Derudover er der en række mindre featurettes, der handler om hvordan lyssværdet blev opfundet, hvordan karaktererne i universet blev skrevet og ikke mindst et kig på, hvilken indlfydelse “Star Wars” har haft på andre af nutidens store instruktører.

Det hele rundes af med et smugkig på Darth Vaders fødsel i “Sith-fyrsternes hævn”, og en dokumentar om hvordan man har lavet det kommende “Episode 3” computerspil.
Soundtracks-speciel: John Williams’ Star Wars

Læs historien om hvordan John Williams’ indflydelsesrige underlægningsmusik til “Star Wars”-trilogien blev standarden, som man vurderede al anden symfonisk filmmusik efter, men også hvordan den endte med at lede musikken i den anden retning.
Fotos: (c) Lucasfilm Ltd. & TM. All rights reserved. Used with permission.

Gravatar

#1 filmz-maban 14 år siden

Sweet.....! :)
Haps!
Gravatar

#2 morten8546 14 år siden

alt for fedt med den udgivelse!

fik min i går, Tirsdag d 21/9, da jeg havde forudbestilt den fra www.Amazon.co.uk

Er sådan set heller ikke overrasket over kavalakaden, ville være lamt, hvis den ikke kom.
Angela Dodson: "Are you going down?!?"
John Constantine: "Not if i can help it."
Gravatar

#3 filmz-m1kk£l 14 år siden

synes i at jeg skal købe Box-settet
Gravatar

#4 filmz-Mifan 14 år siden

#3 JA SQ!!!
~ Mifan
Gravatar

#5 MuManden 14 år siden

#3 Ja da.

Men hvordan ved du at Star Wars III bliver din favoritfilm?
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden
Gravatar

#6 filmz-kain- 14 år siden

Kan ikke vente med at få fingrene i det boxset.. Skal dog lige vente omkring 20 dage før jeg får det, da det jo ville være dumt at købe box-settet lige før ens fødselsdag.
Gravatar

#7 filmz-maz 14 år siden

Mega fed boxs! Fik min igår, og har set 4 og 5eren. De er sku så gode, at man ikke kan la´ vær med at se dem!

#3 Hvis du bare er lidt Star Wars fan.... så JA!!!
Gravatar

#8 filmz-ljosaa 14 år siden

Jeg fik min allerede i fredags. Wuhu!
"What we do in life, echoes in eternity"
Gravatar

#9 dyg 14 år siden

Det der stjerne-futtelifut-halløj er da kun for børn og asociale nørder.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#10 MuManden 14 år siden

#9 LoL

Regner med at købe min kære star wars boks imorgen.
http://profiles.us.playstation.com/playstation/psn/profiles/MuManden

Skriv ny kommentar: