Instruktøren Guillermo del Toro kunne for nogle dage siden fortælle, at han havde mødtes med Sir Ian McKellen og Andy Serkis omkring en gentagelse af deres roller som henholdsvis Gandalf og Gollum/Smeagol i de to ventede film om “Hobbitten”, forhistorien til “Ringenes herre”-trilogien. Og nu kan McKellen selv bekræfte, at han igen vil påtage sig rollen som den karismatiske troldmand.

”Ja, det er sandt,” udtaler McKellen til Empire Online. ”Jeg talte med Guillermo i det selv samme rum, hvor Peter Jackson første gang tilbød mig rollen, og han [del Toro] bekræftede, at jeg skulle gentage rollen. Det er jo ikke en rolle, som man afslår. Jeg var vild med at spille Gandalf.”

Ved samme lejlighed kunne skuespilleren også afsløre, hvornår del Toro vil give sig i kast med filmen: ”Guillermo vil gå i gang med at udarbejde manuskriptet om cirka seks ugers tid, når han er færdig med produktionen på ‘Hellboy II’,” forklarer McKellen.

Samtidig kunne McKellen også kommentere på den kommende “X-Men Origins: Magneto”, hvor han berettede, at han formentlig slet ikke vil være involveret i dette projekt, eftersom filmen kun vil centrere om “X-Men”-skurken Magnetos unge år.

“Hobbitten” skal produceres af Peter Jackson og vil blive lavet som to spillefilm, hvor den første del bliver baseret på J.R.R. Tolkiens berømte bog om Bilbo Sækker, og hvordan den omrejsende hobbit får fat i den magtfulde ring fra Gollums varetægt.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#1 filmz-ChesterB 15 år siden

shit hvor nice :D ian mckellen rules the world! bare ærgeligt med x-men origins :( de ku godt have givet ham en cameo eller lavet et flashback fra som han var i x-men 1+2+3 og så skruet tiden tilbage til hans ungdom eller et eller andet der ville involvere McKellen :P
forfeit the game stop the talkshow pride up the what your time to know
forfeit the game cuz tomorrow
when it's all done you read what you sow
Gravatar

#2 Yoda 15 år siden

Intet mindre end lækkert! Glæder mig som et barn...
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#3 Martindan 15 år siden

BAre Del Toro ikke glemmer Hellboy 3...

men oki et godt samarbejde med McKellen her, og vi får ham måske at se som moderne nazi rigmand og Hellboys nye nemesis?
for cryin' out loud......
Gravatar

#4 Confused101 15 år siden

Hvis ikke McKellen var Gandalf, ville det virke forkert. Godt han kommer med.
Gravatar

#5 El vez 15 år siden

"hvor den første del bliver baseret på J.R.R. Tolkiens berømte bog om Bilbo Sækker, og hvordan den omrejsende hobbit får fat i den magtfulde ring fra Gollums varetægt."

What? Så de opdigter en historie til film 2?
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#6 filmz-Kadann 15 år siden

#5 -

Ja, i følge de andre nyheder, skal film to dække hullet mellem "The Hobbit" og LOTR.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#7 El vez 15 år siden

Men der laver han jo ikke en skid :p
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#8 knekker 15 år siden

Ian McKellen som "Hobbitten" !

blev lige nødt til at genlæse overskriften for at forstå den rigtig
[i]filmz.dk - stedet hvor selvudnævnte film eksperter sammen, elsker at tude og brokke sig over Hollywood Block Buster film [/i]
Gravatar

#9 filmz-Quak 15 år siden

Bliver seriøst interresant at se hvordan de laver Smaug. IMHO har der aldrig været en ordentlig drage I film. Måske lige Dragonheart 1 og så de flyvende Ringwraiths i LOTR.

#7 : lang tid siden jeg har læst The Hobbit, men den slutter da bare med Bilbo kommer hjem ikke? Så mellem The Hobbit og LOTR er der jo kampen med den der Necomancer, osv.. kan kun svagt huske alle de ting. Gandalf får da Glamdring i The Hobbit ikke ? Er jo også det med hvordan han får sin ring, osv ..

Kunne også være de introducerede Tom Bombadil, Radagast, osv..
Gravatar

#10 Lyhne 15 år siden

#8 det ville ihvertfald give en ny vinkel på det hele :D

#9 ah - jeg synes da også at dragerne i "Reign of Fire" var pæne at se på!!

Men jeg må indrømme at jeg glæder mig til at se hvad Del Toro finder på :)

Skriv ny kommentar: