Romantisk drama fattes krydderierDen bedårende Catherine Zeta-Jones har efterhånden befundet sig et par år uden for rampelyset, hvilket formentligt skal tillægges hendes rolle som mor til to, skabt i fællesskab med gemalen Michael Douglas. Med den maskinelle og forholdsvist forudsigelige “Kærlighed & krydderier” er hun imidlertid tilbage på slap line på det store lærred i et relativt fantasiforladt men dog romantiseret drama, hvor hun over for sig har fornøjelsen af den solidt overspillende men ikke desto mindre charmerende Aaron Eckhart.

Banal er den handling, som det møde for i øvrigt oprinder af. Som køkkenchefen Kate er Catherine Zeta-Jones et tilknappet og karrierefokuseret individ, der egentligt heller ikke har meget andet indhold i sit liv end tilberedningen af de daglige gastronomiske anretninger på arbejdspladsen, restauranten 22 Bleecher Street. Jobbet er eneste indhold i hendes liv, selv om bejlerne da befinder sig omkring hende. Således gør den irske underbo og alenefar John talrige gange kur til den forknytte og kærlighedsforsagte singlekvinde, men uden held.

To på hinanden følgende episoder vender imidlertid op og ned på den perfektionistiske madeksperts liv, både på arbejdspladsen og i privaten. Søsteren mister livet i en trafikulykke, netop som hun er på vej til New York for at besøge Kate, mens niecen Zoe derimod overlever ulykken og flytter ind hos sin moster. Nogenlunde samtidig ansættes den operaelskende kok Nicholas Palmer på restauranten, og undervejs skal det vise sig, at de to i skøn forening bliver indholdet i Kates liv, hvad enten hun vil det eller ej. Selv om de to voksne, Nicholas og Kate, går som kattene om den varme grød, og filmen for så vidt også selv har svært ved at finde ind til kernen af historien, er det i den romantiske retning, filmen bevæger sig. Med museskridt.

Overflødig er til gengæld den sidehistorie, der fører Kate til psykolog en gang om ugen. Det er et krav fra arbejdsgiveren side – personificeret ved Patricia Clarksons stramtantede Paula – for at tackle det ukuelige temperament, der fra tid til anden går ud over gæsterne. Det er dog en del af handlingen, der fremstår unødvendig og uden pålidelig pointe. Mere indhold er der såmænd i den blomstrende forelskelse i kollegaen Nicholas trods territorielle magtkampe på arbejdspladsen samt sorgbearbejdelsen, som særligt Zoe med tabet af sin mor naturligvis er katalysator for.

Indrømmet: “Kærlighed & krydderier” kan da ind i mellem være ganske underholdende, men er det for det meste ikke. Replikudvekslingen mellem de to hovedkarakterer er oftest flosset i kanterne og fyldt til randen med cremede udladninger, der understreger filmens klichefyldte univers. Heller ikke samspillet fungerer optimalt. Det virker særligt i den indledende fase kluntet, stivnakket og til tider ligefrem pinagtigt. Det bliver undervejs bedre, om end ikke epokegørende. Men en tålelig affære er det dog.

Størst attraktion har i virkeligheden madlavningens ædle kunst, den gastronomiske tour de force, der gang på gang får tænderne til at løbe i vand, alt imens Kate og Nicholas konkurrerer om anerkendelse og respekt for deres kunnen ud i kogekunst og delikatesser en masse. Evnerne i køkkenet er filmens ydre ramme og rummer en form for charme, men desværre er de to kokkes had- og kærlighedsforhold bag kødgryderne langt fra nok til at skabe en gennemført underholdende film.

Abigail Breslin leverede en uforglemmelig præstation i “Little Miss Sunshine”, men i “Kærlighed & krydderier” bliver hendes medvirken næppe andet end netop forglemmelig. Hjulpet er hun heller ikke af sin stereotype og ikke særligt vellykkede karakter, den mindreårige Zoe, som af uforklarede grunde skal være den voksne og den, der samler og heler Nicholas og Kates bånd i håb om at skabe rammerne til en familie som erstatning for den, hun har mistet. Det virker utroværdigt, men er desværre en tendens, som en del middelmådige Hollywood-produktioner er forfalden til. Romantikken fejler dog ikke noget, og “Kærlighed & krydderier” har også sine feel good moments. Alligevel er det set bedre og mere sofistikeret andetsteds.

Video”Kærlighed & krydderier” fremstår i det udmærkede anamorphic widescreen 2.40:1 format, der ikke er uden misdannelser. Billedsiden rummer ikke eksempler på udtværinger eller digitale forstyrrelser, mens edge-enhancement til gengæld forekommer i udpræget grad filmen igennem. En smule blødhed kan desuden spores enkelte steder, alt imens farvetemperaturen er god, og kontrasten trods enkelte udsving også er solid.

AudioBedre er det engelsksprogede Dolby Digital 5.1-lydspor, der gør sig ganske imponerende. Dialogen er tydelig og uden overstyringer, mens den romantiske musik flyder solidt ud i alle kanaler. Filmen lægger takket være sin genre ikke op til det vilde effektmageri, men alligevel forekommer enkelte lydpanoreringer og en i øvrigt detaljerig atmosfære med distinkte effekter til følge.

EkstramaterialeUdgivelsens “Unwrapped” er en feature orkestreret af tv-værten Marc Summers, der igennem interviews med de medvirkende skuespillere og instruktøren Scott Hicks bl.a. finder frem til hemmelighederne bag kogekunsten i filmen. Herudover er eneste bidrag traileren for “Licence to Wed”, hvilket ikke helt er nok.