Filmz

100 år med Stan Lee: Disney laver dokumentar om Marvel-legenden

stan lee dokumentar / filmz.dk

Lige nu læser andre

En dokumentar om Stan Lee, den legendariske superhelteskaber, tegneserieforfatter og kreative leder hos Marvel Comics, er på vej hos Disney+.

Kunstneren, der var med til at skabe superhelte som Spider-Man, X-Men, Iron Man, Black Panther og Fantastic Four, er et velkendt ansigt hos fans af superheltetegneserier og ikke mindst superheltefilm. Igennem 40 Marvel-projekter (både live-action- og animations- og kortfilm) var han nemlig at finde i cameos – meget passende med den sidste af slagsen i “Infinity Saga”-konklusionen “Avengers: Endgame”.

Læs også: “Disney rykker MCU-premieredatoer: ‘Blade’, ‘Deadpool 3’, ‘Fantastic Four’ og ‘Avengers: Secret Wars'”

Lee døde i en alder af 95 i 2018, men i anledning af hvad der ville have været hans 100-årsfødselsdag har Disney nu annonceret, at en dokumentar om Marvel-legenden udkommer på Disney+.

Annonceringen kommer i form af en ny video, der meget passende bruger klip fra Lees karriere som cameo-skuespiller.

Læs også

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Der er ingen specifik dato for, hvornår vi skal forvente at se dokumentaren.

Ads by MGDK