Filmz

Argentinsk dvd-pirat bag tremmer

Argentinsk dvd-pirat bag tremmer

Lige nu læser andre

For første gang nogensinde er en gadesælger af dvd-piratkopier blevet idømt fængselsstraf i Argentina, hvor der i stor stil foregår salg af piratvarer på gadeplan.

Manden, som blev taget med 239 pirat-dvd’er, blev idømt 10 måneders fængsel. Den strenge staf var en konsekvens af, at manden tidligere var blevet dømt for bl.a. tyveri af en mobiltelefon. Indtil nu er pirat-sælgere blevet idømt betingede domme eller samfundstjeneste, men fængselsdommen skal ses i lyset af, at Argentina har intensiveret jagten på pirat-sælgere.

I andre lande ser man mildere på tingene – en domstol i Spanien har netop omstødt en dom på 12 måneders fængsel for en gadesælger, da retten mente, at det ikke er særligt hensigtsmæssigt at gå efter det sidste led i pirat-kæden – sælgeren på gaden – fremfor bagmændene. Retten mente, at gadesælgeren blot var ude på at tjene et par håndører for at overleve, mens bagmændene organiseret gik efter at ødelægge andres ophavsret.

Læs også

Læs også

Ads by MGDK