Filmz

Både 3. og 4. sæson af BBC’s “Sherlock” er på trapperne

Både 3. og 4. sæson af BBC’s “Sherlock” er på trapperne

Lige nu læser andre

Fans af BBC’s velanmeldte og prisbelønnede tv-serie “[url=/film/sherlock-saeson-1]Sherlock[/url]” har med stor spænding ventet på nyt om seriens 3. sæson, siden den 2. sæson rundede af tilbage i januar 2012. Nu rapporterer RadioTimes, at optagelserne til seriens 3. årgang omsider påbegyndes mandag den 18. marts, og at der også er endnu mere “Sherlock” på tegnebrættet.

[i][url=http://filmz.dk/film/sherlock-saeson-1/dvd]Læs Filmz’ dvd-anmeldelse af “Sherlock – Sæson 1”.[/url][/i]

Det er Benedict Cumberbatch selv, som i serien har hovedrollen som mesterdetektiven Sherlock Holmes, der afslører, at han og Martin Freeman, som spiller Holmes’ tro væbner, Dr. Watson, har skrevet under på at medvirke i både en 3. og 4. sæson af serien. Cumberbatch udtalte forleden til en prisuddeling: [i]”Det eneste, jeg ved i øjeblikket, er, at vi laver de tre kommende afsnit og yderligere tre bagefter. Jeg ved ikke, om der skal ske noget derefter…”[/i]

Efter planen bliver den 3. sæson af “Sherlock” tv-transmitteret sent i år. Både Freeman og Cumberbatch kan i øvrigt snart opleves sammen i Peter Jacksons “[url=/film/hobbitten-dragen-smaugs-oedemark]Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark[/url]”, mens Cumberbatch også snart er aktuel som skurk i J.J. Abrams’ “[url=/film/star-trek-into-darkness]Star Trek Into Darkness”.
[/url]
[i][url=https://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]

Ads by MGDK