Filmz

Billede afslører: Populær karakter vender tilbage til ‘Daredevil’ efter 11 år

Billede afslører: Populær karakter vender tilbage til ‘Daredevil’ efter 11 år
© MARVEL 2025

Hell’s Kitchen bliver snart en helt rigere.

Lige nu læser andre

Marvels gadehelte er så småt ved at samle tropperne igen, og Hell’s Kitchen ligner efterhånden mindre et mørkt hjørne af New York og mere en klassetræfsaften med næver, ninjaer og juridiske traumer på menuen.

Nu peger billeder og videoer fra optagelserne på, at Élodie Yung vender tilbage som Elektra Natchios i tredje sæson af Daredevil: Born Again.

Élodie Yung spillede Elektra i anden sæson af Daredevil fra 2016 og vendte senere tilbage i The Defenders. Rollen blev hurtigt en favorit blandt mange seere, ikke mindst fordi Elektra aldrig bare var Matt Murdocks romantiske kaosprojekt, men også en dolkbevæbnet katastrofe med fremragende timing.

Tredje sæson af Daredevil: Born Again har allerede udviklet sig til noget, der minder om Marvels gamle Netflix-hold på genforeningskurs. Krysten Ritter var tilbage som Jessica Jones i sæson to, mens Luke Cage, spillet af Mike Colter, og Danny Rand/Iron Fist, spillet af Finn Jones, også ventes at dukke op.

Elektras comeback rejser flere spørgsmål

Elektras tilbagevenden er dog ikke helt så ligetil som et klassisk “hej, jeg er også med igen”.

Læs også

Figuren døde i Daredevil, blev genoplivet i The Defenders og endte derefter under murbrokker sammen med Daredevil, da en bygning styrtede sammen over dem. Matt Murdock overlevede som bekendt, så Marvel har i det mindste en åbning, hvis Elektra også skal forklares levende uden alt for meget manuskript-akrobatik.

Setbillederne viser Yung i kostume som Elektra, men Marvel har endnu ikke forklaret, hvordan hun passer ind i historien.

Charlie Cox vender tilbage som Matt Murdock, og Deborah Ann Woll er også tilbage som Karen Page. Elektras entré kan derfor let give Matt endnu et problem, som hverken næver, korsforhør eller katolsk skyldfølelse kan løse på fem minutter.

Tredje sæson af Daredevil: Born Again får premiere på Disney+ i marts 2027.

Ads by MGDK