Lige nu læser andre
Sommeren 2018 har været markant bedre for biograferne end sommeren 2017.
De amerikanske biografer solgte billetter for 4,3 milliarder dollars denne sommer, hvilket er en dramatisk fremgang i forhold til 2017, hvor billetsalget endte på 3,7 milliarder dollars, skriver IndieWire.
2017 endte da også som et sandt mareridt for biograferne – læs om det her.
Årsag? Svaret er, at bedre film sælger flere billetter.
Denne sommer har budt på film som “Avengers: Infinity War”, “Deadpool 2”, “Jurassic World: Fallen Kingdom” og “De utrolige 2”, som er blevet bedre modtaget af publikum end udvalget i 2017, der blev ført an af film som “Spider-Man: Homecoming”, “Transformers 5” og “Pirates of the Caribbean 5”.
Læs også
14 ud af de 20 bedst sælgende film i sommeren 2018 har således modtaget en topvurdering hos Cinemascore, der måler tilfredsheden hos publikum. I 2017 var det kun 10 ud af 20, der blev vurderet i top af biografernes besøgende.
De 10 bedst sælgende sommerfilm i USA i 2018:
1. Avengers: Infinity War
2 Incredibles 2
3. Jurassic World: Fallen Kingdom
4. Deadpool 2
5. Ant-Man and the Wasp
6. Mission: Impossible – Fallout
7. Solo: A Star Wars Story
8. Crazy Rich Asians
9. Hotel Transylvania 3: Summer Vacation
10. Ocean’s 8