Filmz

Bob Iger afslører: Disney arbejder på “Frozen 4”

frozen 4 under udvikling / filmz.dk

Lige nu læser andre

Vi har ikke engang fået en forsmag på “Frozen 3” endnu, men der arbejdes åbenbart allerede på en fjerde film i den iskolde franchise.

I et interview med Good Morning America afslørede Disney-overhoved Bob Iger med et glimt i øjet, at der foruden den tredje titel i “Frozen”-filmserien “måske også er en Frozen 4 under udvikling.” Han understregede filmprojektets eksistens, idet han fortalte, at “Jenn Lee, der skabte ‘Frozen’ og ‘Frozen 2’, arbejder hårdt med sit hold hos Disney Animation på ikke én, men faktisk to historier.”

“Frozen”-franchisen er den ukronede dronning i Disneys animationsunivers. 1’eren og 2’eren er nemlig animationsstudiets hhv. næstbedst og bedst indtjenende film nogensinde, så det kommer heller ikke som det største chok, at Iger og co. gerne vil holde liv i filmserien.

Læs også: “Disneys live-action ‘Snow White’ udskydes et år: Se det første billede af Rachel Zegler og CGI-dværge her”

De to film har hidtil omhandlet det royale søskendepar Elsa (Idina Mezel) og Anna (Kristen Bell), der sammen med den talende snemand (Josh Gad), Annas kæreste Kristoff (Jonathan Groff) og hans rensdyr Sven, og deres musikalske eventyr.

Læs også

Det står endnu ikke klart, hvornår vi skal forvente hverken “Frozen 3” eller “Frozen 4”.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK