Filmz

Chris Pine har et særligt ønske til “Star Trek 3”

Chris Pine har et særligt ønske til “Star Trek 3”

Lige nu læser andre

Under et interview om den nye thriller “[url=/film/jack-ryan-shadow-recruit]Jack Ryan: Shadow Recruit[/url]” blev skuespilleren Chris Pine spurgt af engelske Total Film, om han havde nogle særlige ønsker til den næste “Star Trek”-film, hvori Pine atter skal spille rumskibets Enterprises kaptajn, James T. Kirk.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/star-trek-fortsaettelse-faar-nye-forfattere-men-mister-potentiel-instruktoer]”Star Trek”-fortsættelse får nye forfattere, men mister potentiel instruktør[/url].[/i]

Og selvom den foregående “Star Trek”-film, J.J. Abrams’ “[url=/film/star-trek-into-darkness]Star Trek Into Darkness[/url]”, ikke blot var en relativt dyster film, men tilmed også havde ordet [i]”mørke”[/i] med i titlen, så vil Pine gerne se en “mere dyster” Kirk i franchisens næste kapitel.

[i]”Jeg synes afgjort, der er en oplagt mulighed for at gøre Kirk mere dyster,”[/i] siger Pine og fortsætter: [i]”Det skete også i den oprindelige ‘Star Trek’-tv-serie. Det ville være sjovt at spille.”[/i]

Paramount håber stadig at have “Star Trek 3” (som endnu ikke har nogen officiel titel) klar i biograferne i 2016, da “Star Trek”-franchisen har 50 års jubilæum samme år. Manuskriptet bliver forfattet netop nu, men man har endnu ikke hyret en instruktør.

Læs også

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]

Ads by MGDK