Filmz

Darren Aronofsky mulig instruktør på “RoboCop”?

Darren Aronofsky mulig instruktør på “RoboCop”?

Lige nu læser andre

MGM er begyndt at indlede jagten på en instruktør til deres annoncerede nyfortolkning af Paul Verhoevens cyberpunk-klassiker “RoboCop”, og mellem de potentielle filmskabere skulle de bl.a. være kommet frem til en lidt usædvanlig kandidat.

Darren Aronofsky, der bl.a. stod bag “The Fountain” og “Requiem for a Dream”, skulle angiveligt være i snak med MGM om at udvikle projektet, der skal bringe den lovhåndhævende cyborg-enhed fra Detroit tilbage på det store lærred. Det er filmselskabets plan at have filmen klar til premiere i 2010.

Hos [url=http://robocoparchive.com/board/viewtopic.php?p=45012]RoboCopArchive.com[/url] kan man desuden se en flyveseddel med det første teaser-art, som MGM kunne præsentere i forbindelse med NY Licensing Show.

Den originale “RoboCop” fra 1987 havde Peter Weller i hovedrollen som den unge ihærdige betjent Alex Murphy, der efter at være blevet dræbt i tjenesten bliver genoplivet som en lovhåndhævende cyborg, der bliver plaget af hjemsøgende minder fra sit tidligere liv.

Læs også

Læs også

Ads by MGDK