Nicolai H
Spielberg kan trylle på film – selv når det ikke er ham i instruktørstolen.
Steven Spielberg forbindes sjældent med Star Wars, men flere beretninger fra produktionen af Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn peger på, at instruktøren kan have haft større indflydelse på filmen, end mange er klar over.
Instruktøren bag film som Dødens Gab, Jurassic Park, Schindlers liste og senest Disclosure Day har gennem årtier været tæt knyttet til Star Wars’ oldfader George Lucas, både som ven, samarbejdspartner og lejlighedsvis sparringspartner. Og netop det forhold kan have sat tydelige spor på den sidste film i den oprindelige prequel-trilogi.
Spielberg og Lucas fulgtes ad gennem store dele af karrieren.
Begge slog igennem i begyndelsen af 1970’erne, begge revolutionerede blockbusterfilmen, og begge skabte nogle af de mest ikoniske franchises nogensinde.
Venskabet har gennem årene ført til flere samarbejder, ikke mindst Indiana Jones-filmene. Spielberg var også med til at introducere Lucas for komponisten John Williams, hvis musik siden blev uløseligt forbundet med Star Wars.
Bag kulisserne fortsatte samarbejdet længe efter.
Spielberg hjalp med filmens største scener
Mens Lucas arbejdede på Sith-fyrsternes hævn, havde Spielberg travlt med egne projekter som The Terminal, War of the Worlds og Munich.
Alligevel fortæller flere kilder, at Spielberg bidrog med idéer til filmens actionsekvenser under den tidlige visualiseringsfase.
Der er ikke tale om en medinstruktørrolle eller et skjult instruktørjob. Lucas stod fortsat ved roret. Meget tyder dog på, at Spielberg kom med input til flere af filmens mest spektakulære øjeblikke.
Blandt andet nævnes det afsluttende opgør mellem Anakin Skywalker og Obi-Wan Kenobi ofte som en sekvens, Spielberg var med til at finpudse.
Order 66 står stadig som et af seriens stærkeste øjeblikke
Et andet centralt punkt er den berygtede Order 66-sekvens.
Scenen, hvor Jedi-ridderne systematisk elimineres over hele galaksen, regnes af mange som prequel-trilogiens mest følelsesmæssigt effektive øjeblik.
Kombinationen af storladen action, tragedie og John Williams’ musik gjorde scenen til et afgørende vendepunkt i fortællingen om Anakins fald til den mørke side.
Netop den type sekvenser ligger tæt på Spielbergs styrker. Gennem karrieren har han vist en særlig evne til at kombinere spektakel med følelsesmæssig gennemslagskraft.
Ved premieren i 2005 blev Sith-fyrsternes hævn modtaget betydeligt bedre end både Den usynlige fjende og Klonernes angreb. Siden er filmens ry kun vokset.
Mange ser den i dag som den klart stærkeste del af prequel-trilogien, især fordi den leverer den tragedie, hele fortællingen har bygget op til. Anakins transformation til Darth Vader giver filmen en tyngde, som de to foregående kapitler kun antydede.
Hvor meget Spielberg reelt bidrog med, kommer sandsynligvis aldrig til at stå helt klart. Lucas har altid været den kreative hovedarkitekt bag prequel-filmene, og Sith-fyrsternes hævn føles stadig først og fremmest som hans værk.
