Filmz

Depp som gal hattemager i Burtons “Alice i eventyrland”?

Depp som gal hattemager i Burtons “Alice i eventyrland”?

Lige nu læser andre

Ifølge flere medier har Johnny Depp fået rollen som den gale hattemager i Tim Burtons kommende filmatisering af Lewis Carrolls klassiske “Alice i eventyrland”.

Titelrollen som Alice skal spilles af den australske Mia Wasikowska, der foruden Edward Zwicks kommende “Defiance” og Mira Nairs kommende “Amelia” medvirker i HBO’s tv-serie “In Treatment” med Gabriel Byrne i hovedrollen.

Burtons “Alice i eventyrland” vil blande performance-capture-teknologien, som set i “Polar-Ekspressen” og “Beowulf”, med live-action-film. Linda Woolverton (“Løvernes konge”) har tilpasset manuskriptet til filmen.

Depp og Burton, der er gode venner, har tidligere arbejdet sammen hele seks gange på filmene “Edward Saksehånd”, “Ed Wood”, “Sleepy Hollow”, “Charlie og chokoladefabrikken”, “Corpse Bride” og “Sweeney Todd – Den djævelske barber fra Fleet Street”.

Læs også

Læs også

Ads by MGDK