Filmz

Disney kalder ny “Løvernes konge” for live-action – nomineret som animation

Løvernes konge animation Golden Globes / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Hollywood Foreign Press Association nominerer “The Lion King” til en Golden Globe – det var ikke Disneys idé.

Til de store filmpriser indstiller selskaberne typisk deres film i de kategorier, som de vil konkurrere i.

Men da HFPA i går annoncerede årets nomineringer til Golden Globe Awards, så var der en modvillig kandidat i kategorien for bedste animation – se nomineringerne her.

Her fik “Frozen II”, “How to Train Your Dragon: The Hidden World”, “Missing Link” og “Toy Story 4” nemlig selskab af den nye “Løvernes konge”.

Disney har ellers solgt “The Lion King” som live-action, selv om den består af 99,9 procent animation. Således går Disney til Oscar-showet efter bedste effekter til “Løvernes konge” frem for animation, som i stedet er tiltænkt “Frost 2” og “Toy Story 4”.

Læs også

Derfor havde Disney heller ikke indstillet “The Lion King” i animations-kategorien ved Golden Globes. Men det var HFPA ligeglade med, da de skulle nominere. Derfor kan Disney til januar blive modvilligt hyldet for årets bedste animationsfilm, hvis “Løvernes konge” ender med at vinde.

Læs også ‘Ny “Løvernes konge” er nu verdens største animationsfilm – men Disney vil næppe stå ved det‘.

Ricky Gervais er vært for Golden Globes, der uddeles d. 5. januar.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK