Lige nu læser andre
“Mulan” tjener mere på PVOD i USA, end “Tenet” gør i biografen.
Langt fra alle biograferne har endnu åbent i USA, hvilket kan medvirke til at forklare, at “Tenet” er den mindste amerikanske Christopher Nolan-åbning i 14 år.
Det samme er ikke tilfældet med Disney Plus, der er tilgængeligt alle steder i USA.
Derfor valgte Disney-toppen at droppe biografpremieren til “Mulan” for i stedet at frigive den som PVOD-titel til 29,99 dollars.
Det tilbud har 1,12 millioner amerikanske husholdninger benyttet sig af ifølge en analyse fra Samba TV.
Læs også
Dermed har Disney tjent 33,5 millioner dollars på “Mulan” i åbnings-ugen – et beløb, der ikke skal deles med biograferne, hvilket derimod er tilfældet for “Tenet”-åbningen på 20 millioner dollars.
Disney vil ikke bekræfte tallene, men CFO Christine McCarthy udtaler, at man er meget tilfreds med åbningen for “Mulan”, skriver The Streamable.
Læs også ‘Netpirat-liste: Disney Plus øverst på top 10 med “Mulan”‘.
Flere analytikere vurderer, at et skuffende “Tenet”-salg i biograferne kombineret med “Mulan”-succes på Disney Plus i sidste ende kan skubbe MCU-filmen “Black Widow” ud af biografen og direkte på Disney+.