Filmz

Disney udskyder “Prince of Persia” til 2010

Disney udskyder “Prince of Persia” til 2010

Lige nu læser andre

Disney Pictures har sammen med produceren Jerry Bruckheimer valgt at udskyde premieren på “Prince of Persia: The Sands of Time” fra 19. juni 2009 til Memorial Day-weekenden i slutningen af maj måned 2010.

Valget er ifølge Disney foretaget for at give filmskaberne ekstra tid i post-production til de mange special-effects, filmen vil indeholde for at skabe det eventyrlige univers.

Samtidig flytter det filmens anden weekend fra weekenden, hvor “Transformers: Revenge of the Fallen” åbner, hvilket sandsynligvis ville gribe ind i “Prince of Persia: The Sands of Time”s målgruppe og indtjening. Nu vil filmen i stedet åbne ugen efter “Shrek Goes Fourth”.

Optagelserne til “Prince of Persia: The Sands of Time” er netop begyndt i Marokko i sidste uge, og Disney og Bruckheimer håber på en lignede succes-franchise som deres tidligere samarbejde på “Pirates of the Caribbean”-filmene.

Læs også

Disney har dog ikke opgivet weekenden helt og har i stedet rykket den romantiske komedie “The Proposal” med Sandra Bullock og Ryan Reynolds frem til juni fra september i 2009.

“Prince of Persia: The Sands of Time” har Jake Gyllenhaal i hovedrollen som Prins Dastan med bl.a. Sir Ben Kingsley, Gemma Arterton, Alfred Molina og Thomas DuPont i de øvrige roller. Filmen instrueres af Mike Newell (“Donnie Brasco”, “Harry Potter og flammernes pokal”).

Læs også

Ads by MGDK