Filmz

Disney vil have en “Free Guy”-fortsættelse ifølge Ryan Reynolds

free guy 2 / filmz.dk

Lige nu læser andre

Disney har bedt om en fortsættelse til Ryan Reynolds-filmen “Free Guy” efter en succesfuld åbning i biograferne.

“Free Guy” skulle oprindeligt have været en 20th Century Fox-produktion, og filmen var da også ét af de filmprojekter, der overlevede overgangen til Disney og deres nye understudie 20th Century Studios.

Nu kan Ryan Reynolds-filmen, der også har stjerner som Jodie Comer, Taika Waititi og Lil Rel Howery på rollelisten, meget vel få en 2’er, efter Reynolds har annonceret, at Disney har bedt om én.

Klik for at vise eksternt indhold fra twitter,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Filmen, der i en 45-dages periode eksklusivt kan ses i biografen, har haft en (efter pandemiens omstændigheder) succesfuld åbningsweekend, der har budt på en global indtjening på over 320 mio. danske kroner. Derfor er det heller ikke overraskende, at Disney ønsker sig endnu mere af Ryan Reynolds og instruktør Shawn Levys franchise.

Læs også

Læs også: “Deadpool og Korg er et umage makkerpar i ny “Free Guy”-promo”

Hvis du er interesseret i at finde ud af, hvad “Free Guy” har at byde på, kan filmen i øjeblikket ses i de danske biografer.

Ads by MGDK