Filmz

“Dollhouse” og “Terminator: The Sarah Connor Chronicles” klarer sig dårligt

“Dollhouse” og “Terminator: The Sarah Connor Chronicles” klarer sig dårligt

Lige nu læser andre

Joss Whedon lader til at være i modvind for tiden, og tingene bliver bare ved med at gå ned for “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”- og “Dollhouse”-serien.

Begge serier er sat til at køre i den berygtede sendeflade fredag aften i USA, hvor seertal generelt er lave, hvilket virkelig har kunnet mærkes for de to serier.

“Dollhouse”, Joss Whedons nyeste tv-serie, formåede på sin åbningsaften blot at hive 4,7 mio. seere ind, hvilket er en del lavere, end hvad der var forventet, hvilket i forvejen var moderat til lavt. Hvis seertallene ikke kravler op, vil denne serie sandsynligvis følge i fodsporene på Whedons tidligere serie “Firefly”, som blev droppet efter blot en enkelt sæson.

Også “Terminator: The Sarah Connor Chronicles”, som vendte tilbage til skærmen, klarede sig dårligt og fortsatte sin nedgang i seertal, som serien har gjort det i en længere periode. I alt blev det nye afsnit set af 3,7 mio. seere, hvilket er det laveste antal i seriens levetid. Dette var dog til dels forventet, da den var blevet rykket fra visning mandag aften til fredag.

Læs også

Det var nu ellers håbet, at serien kunne få et seer-boost, efter at den kommende fjerde film i serien, “Terminator Salvation”, har fået så meget omtale, men det har så ikke været tilfældet.

Læs også

Ads by MGDK