Filmz

“Drawn Together” – første animerede reality-show

“Drawn Together” – første animerede reality-show

Lige nu læser andre

Comedy Central kan nu præsentere et smugkig på deres kommende reality-show, en ny animeret tv-serie kaldet “Drawn Together”, som får premiere i denne måned på amerikansk tv.

Serien bliver præsenteret som en virkelig reality-serie, der fortæller den “sande” historie om hvad der sker, når otte forskellige tegnefilmskarakterer fra forskellige stilarter og genrer bliver udvalgt til at bo sammen i et hus og få deres liv og dagligdag filmet, så hele verden kan følge med.

Beboerne i huset tæller: Captain Hero, en knap så moralsk superhelt fra 1970’ernes morgentegnefilm; Clara, en 20-årig sød og naiv eventyrsprinsesse; Toot, en sort/hvid Betty Boop-klon; Foxxy Love, en sexet, mysterieløsende musiker; Spanky Ham, en rapkæftet internet download-gris; Ling-Ling, et nuttet, japansk Pokémon-agtigt væsen; Wooldoor-Sockbat, en overgearet, sindsyg tegnefilmfigur; og Xandir, en stærk, ung videospilskarakter.

“Drawn Together” er skabt af Matt Silverstein og Dave Jeser og er baseret på karakterer udviklet af Silverstein, Jeser og Jordan Young (“The Simpsons”).

Læs også

Læs også

Ads by MGDK