Filmz

Ekspert forventer: De danske biografer vil i fremtiden tilbyde månedskort

Ekspert forventer: De danske biografer vil i fremtiden tilbyde månedskort

Lige nu læser andre

De store danske biografer nægter at udtale sig i sagen. Europæiske lande som Storbritannien, Irland, Østrig og Tyskland har ellers alle introduceret månedskort til biografen. Hvorfor ikke i Danmark? Det kommer, forventer biograf-ekspert.

[i]Se også: [url=/europaeisk-succes-med-maanedskort-nu-gaar-flere-i-biografen]Europæisk succes med månedskort: Nu går flere i biografen[/url][/i]

Forsøg med månedskort i andre europæiske lande er stadig i sin tidlige fase, men det vil sandsynligvis komme til Danmark, når de positive eksempler begynder at melde sig:

[i]”Det er sandsynligt, at konceptet lanceres i Danmark, når én ud af to ting sker: Når en konkurrerende biografkæde lancerer det og begynder at vinde markedsandele, eller når det kan bevises med data, at et ‘ubegrænset’ kort forhøjer filmforbruget hos de 16-30 årige,”[/i] siger Patrick von Sychowski, biograf-ekspert og redaktør hos [url=https://celluloidjunkie.com/]Celluloid Junkie[/url], til Filmz.

Eksperten forudsiger dog, at det i Skandinavien i første omgang vil ske i Norge, da Danmark og Sverige er domineret af én enkelt biografkæde, der i udgangspunktet ikke har interesse i at eksperimentere med en abonnements-ordning.

Læs også

Men selv om et ubegrænset månedskort til en fast pris kan betyde lavere billetpriser pr. film, så er der også økonomiske fordele ved et månedskort, som motiverer til flere biografbesøg:

[i]”At abonnement uden begrænsninger øger salget af popcorn og cola er allerede bevist,”[/i] siger Sychowski.

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]

Ads by MGDK